Danskerne er blevet mere og mere bevidste om fordelene ved at investere. Bedre råd til at tage på ferie, spare op til en ny bil, købe ny bolig eller lidt selvforkælelse er bare nogle få eksempler på hvad man kan få råd til ved at investere sine penge fornuftigt. Lige nu er der flere forskellige investeringsmuligheder der trender på markedet og blandt borgere. Vi har samlet tre investeringsmuligheder der trender lige nu, og som vi synes I burde lære mere om i 2022.
Investér i ETF’er
ETF står for Exchange Traded Fund og kan handles på børsen. Når du investerer i en ETF, opnår du en stor spredning, eftersom foreningen investerer i et aktieindeks eller obligationer for dig. Dine penge vil altså blive investeret i flere forskellige værdipapirer på én gang, frem for bare at investere i en enkelt aktie/værdipapir. Med andre ord: du slipper altså for at købe 100 forskellige aktier, når du investerer i en ETF. Ud over dette er der også enormt lave omkostninger associeret med at investere i en ETF – lavere end ved de danske fonde. Det er netop derfor, at der i den seneste tid har været ekstrem interesse i denne form for investering. Det er en god idé at gøre dig nogle tanker om hvilke sektorer du vil investere indenfor inden du begynder.
Guld og andre råvarer
Guld er altid et sikkert sted at starte, hvis du er ny til det med at investere. Når du investerer i guld, eller andre råvarer, investerer man i en råvare der er enormt stabilt og typisk sikret mod inflation. Der er flere måder at investere i guld på: ved at købe fysisk guld, ved at købe aktier i guldminevirksomheder, eller ved at købe guld i ETF’er. Guld er en forholdsvis sikker investering, eftersom værdien af guld tit stiger i krisetider, og fordi det fungerer som et betalingsmiddel.
Kryptovaluta
Kryptovaluta er digital valuta. Den handles på en såkaldt blockchain og er ikke reguleret af en stat eller bank. Det vil sige, at den er decentraliseret. Du undgår derfor at skulle betale et gebyr til din bank, når du investerer i kryptovaluta. Den største fordel ved at investere i kryptovaluta er at værdien af en kryptovaluta kan stige meget hurtigt. Bitcoin, for at give et eksempel, eksploderede i vækst og steg helt vildt i værdi i løbet af bare fem år. Derudover kan kryptovaluta faktisk også bruges til at handle med online – og flere og flere virksomheder i dag accepterer valutaen som et betalingsmiddel.