Den danske appvirksomhed Tonsser er Europas førende app for fodboldspillere - men nu skal en ny stor satsning også give klubberne adgang til platformen.
Appen Tonsser er for fodboldspillere store som små, men nu får klubberne også adgang til platformen. Det er en større satsning der er udviklet ud fra møder med europæiske storklubber som Borussia Dortmund, Chelsea, Arsena og Manchester United.
Indtil videre er appen downloadet 400.000 gange. Den primære målgruppe er 11-19-årige, som ikke kun benytter appen som en social platform, hvor man kan måle sig med sine holdkammerater og modstandere, men også et træningsplatform, hvor de kan opbygge deres egen fodboldidentitet, få råd og vejledning til deres træning samt følge deres udvikling. For nyligt lancerede den danske samarbejder med de globale brands Nike og Unisport, og nu er turen kommet til klubberne.
Mangfoldig gruppe af klubber bydes velkommen
For at klubberne kan benytte Tonsser skal de ansøge om adgang, men når den er givet får de adgang til Tonsser Academy, som giver klubben et statistisk overblik over alle dens spillere, der bruger Tonsser. Dette overblik vil både trænere og andre relevante personer have adgang til, og de vil dermed også få muligheden for at følge deres spilleres udvikling.
“Langt de fleste klubber kæmper med ressourcerne. Derfor er det en fornøjelse, at Tonsser har fundet en model, hvor trænere og klub, uanset niveau og størrelse, får data leveret uden at røre en finger og dermed kan bidrage til, at klubberne kan spare tid og træffe bedre beslutninger ved hjælp af data”, forklarer CEO hos Tonsser, Peter Holm.
En af de første klubber til at komme på Tonsser er HB Køge, som er en af de førende klubber i dansk talentudvikling, selvom de til daglig hører til i 1. Division.
”Tonsser er for os en fantastisk samarbejdspartner, der er med til at inspirere og udvikle unge spillere, præcis som vi selv driver HB Køge som fodboldklub. Tonsser skaber mulighed for at drømme, og drømme kommer til virkelighed gennem træning og hårdt arbejde. Tonsser gør fodbolden målbart for spillere helt ud til de ydre lokalområder, det sikrer ikke bare os, men hele fodbold Danmark at ingen talenter går til spilde.” fortæller Per Rud, Direktør, om hvorfor de nu er på Tonsser.
Dertil vil Tonsser hjælpe klubber med at gøre sig attraktive overfor den næste generation af unge spillere med egen klubside på app’en.
Samtidigt vil Tonsser forsøge at hjælpe samarbejdsklubberne med at blive attraktive overfor kommende spillere. Klubberne vil således få adgang til deres egen brandprofil på appen.
“I dagens fodbold er klubbens brand det vigtigste, når det kommer til at tiltrække spillere - både hvad angår værdier, måden man udvikler spillere på, om man giver unge chancen, hvordan man træner, klubbens ambitioner og så videre. Vi forbinder nu klubber og spillere - og giver begge et digitalt udstillingsvindue og mulighed for at mødes.”
Samtidigt åbnes der for klubber i Frankrig, hvor der Tonsser har er over 200.000 brugere. Senere følger klubber i Norge, Sverige og Tyskland.
Dansk toptræner skal være med til at udvikle Tonsser
Foruden adgang til klubberne, bliver der også inden årets udgang åbnet op for trænere. Ligesom Tonsser har benyttet europæiske topklubber til at udvikle klubproduktet, vil der også blive benyttet trænere til at udvikle trænersatsningen. Således har Tonsser tilknyttet den danske succestræner Mads Davidsen til et nyoprettet football advisory board. Mads Davidsen er til daglig teknisk direktør i den storsatsende kinesiske fodboldklub Shanghai SIPG, men fremover skal han også hjælpe fodboldappen med sparring og udvikling af forskellige produkter.
“Mads og Tonsser deler synspunkter i forhold til talentudvikling og hvor vigtigt det er og ikke mindst bliver at inspirere, motivere og interagere med den nuværende og næste generation af unge fodboldspillere. Derudover er Mads en fremragende og visionær træner, der har store ambitioner for sig selv og fremtidens fodbold - ligesom Tonsser. Derfor er vi sikre på, at vi bliver et godt match for hinanden og Tonssers brugere.” fortæller Peter Holm.
I Tonssers advisory board er det planen, at Mads Davidsen kommer til at få selskab af internationale profiler fra fodboldverden. Her skal de hjælpe Tonsser med at udvikle produkter af høj kvalitet.
“Tonsser har de rigtige visioner og proaktive mindset, som skal til for at gøre en forskel og udvikle fodboldverdenen yderligere. Samtidig sigter de internationalt, hvilket tiltaler mig meget, så sammen er jeg sikker på, at vi kan udvikle et endnu mere spændende produkt til gavn for trænere og spillere og i sidste ende fodbolden.” forklarer Mads Davidsen til hvorfor han er gået med i Tonsser.
Citater fra klubber
“FA 2000 kan bruge Tonsser til at skabe et endnu bedre socialt samværd i vores klub på tværs af niveau, køn og alder. I FA 2000 udvikler vi fodboldspillere og mennesker, og med Tonsser vil
det enkelte medlem i klubben få mange nye kammerater og dyste med dem i de forskellige fodbolddiscipliner.” (Carl Christian Lindgren, Ungdomsformand, FA2000)
“Tonsser er et meget vigtigt medie for talentudviklingen og U-ligaerne herhjemme, og det vil FC Midtjylland naturligvis gerne bakke op om. Tonsser følger såvel spillerne som ligaerne tæt, og udfaldet er en god dækning af ungdomsfodbolden, som er fordelagtigt for dansk fodbold.” (Flemming Broe, Akademichef, FC Midtjylland).