Arkiver

Sponsoreret indhold

Diverse genstande til forskønnelse af din bolig

Alle vil gerne have en smuk og indbydende bolig, som både egner sig til at behage øjnene i hverdagen, danne ramme for festlige og sociale sammenkomster om lørdagen, og til at slappe af i om søndagen, når tømmermændene skal soves ud. Alt dette stiller nogle krav til indretningen, som skal være personlig og kunne danne rammen for det, som vi refererer til som et hjem – en tryg base, hvor vi kan opholde os og slappe af over hverdagens strabadser. Denne artikel vil forsøge at præsentere nogle forslag til indretningen, som du måske vil kunne lade dig inspirere fra, og vil runde rustikke møbler i nordisk design, gardiner og gulvtæpper.

Gardiner

Gardiner fås i forskellige farver, materialer og typer. Alt afhængigt af hvor du bor, er det en god idé at erhverve dig et godt gardin, som jo tjener det formål at afskærme husets indre del fra solskin, nysgerrige blikke og nattens mulm og mørke. Gardiner kan fås i et væld af variationer, som f.eks. plissegardiner, rullegardiner, persienner eller mørklægningsgardiner. Hvad du skal vælge, afhænger i høj grad af hvad du synes er pænest, hvad der er mest praktisk i den givne situation. Herunder en kort beskrivelse af de forskellige muligheder:

  • Rullegardinet er – som navnet antyder – et gardin opspundet på en rulle, som kan trækkes op og ned ved enten at hive i selve gardinet, eller en snor eller en styrestang. Rullegardiner egner sig særligt godt til minimalistiske og moderne hjem, hvor det er det praktiske, der er i højsædet. Rullegardiner kan også fås som mørklægningsgardiner.

  • Plissegardiner egner sig til den praktisk orienterede person, som ønsker sig et gardin der flugter med vedkommendes minimalistiske og moderne hjem, hvor gammel idyl og en stemning af hygge vejer lettere end hensynet til et præsentabelt og moderne hjem. Plissegardiner styres enten med en styrestang, en snor, eller ved at hive i det.

Rustikke møbler i nordisk design

Kabeltromler, paller, gamle brædder, bordplader, gulvbrædder og meget andet er i disse tider i høj kurs, fordi det er blevet uhyre moderne at anvende disse i skabelsen af nye møbler som sofaer, borde og stole, som derved får et råt og rustikt og industrielt look. De rå og rustikke møbler har vundet indpas i mange moderne hjem, fordi de rå og rustikke møbler kan give en kontrast til det minimalistiske, som i disse tider er et meget gennemgående tema i danskernes hjem. Rustikke møbler kan også sende et signal om miljøbevidsthed og fokus på genbrug, samt en modstand mod forbrugssamfundet. Denne artikel vil beskrive nogle af de rustikke møbler i nordisk design, som er tilgængelige på markedet. Blandt de rustikke

  • Borde, som typisk er fremstillet af aflagte kabeltromler, som er blevet slebet og er blevet lakeret. Borde indenfor denne kategori kan også være lavet af f.eks. gamle sildebensparketgulve.

  • Havemøbler, som typisk laves som et gør-det-selv projekt af gamle europaller, giver et vedligeholdelsesfrit og rustikt look, som dog nydes bedst med brug af hynder.

  • Sofaer, som også kan laves selv, ved brug af europaller og hynder.

Gulvtæpper

Gulvtæpper fås i forskellige typer, farver og materialer, men fælles for alle er, at de giver et hyggeligt og lyddæmpende præg til dit hjem, samtidig med at følelsen af at gå rundt på gulvet bliver meget bedre. Der er intet bedre for fødderne end følelsen af at stå op og træde ud på et blødt gulvtæppe. Gulvtæpper fås selvfølgelig også i et væld af forskellige materialer med forskellige egenskaber. F.eks. er nogle materialer mere allergivenlige og rengøringsvenlige end andre, men kan så til gengæld have andre negative egenskaber i forhold til andre materialer.