Arkiver

NyhederPlatformSustainable Tech

Deemly lancerer deleplatform: Vi har udviklet os meget undervejs

deemly

Den danske deleøkonomi-startup deemly har høstet mange roser for deres beta-version. Nu lancerer de så den længe ventede platform.

deemly har over det sidste år markeret sig som et af Danmarks startups, der er stærke inden for deleøkonomi. Siden juni har de været kørende i en beta-version, fået aftaler med 11 kunder fra Holland, Danmark og USA, og har mere end 500 slutbrugere på siden, som de forventer vil vokse eksponentielt. Senest har stifteren Sara Green Brodersen fået to nomineringer til Årets Ivækstpris.

Mandag er startuppet klar til at lancere platformen deemly 1.0. Vi har interviewet Pernille Spang Lyndegaard, Chief Marketing Officer i deemly, om nyheden.

Læs også: Deleboom: Deemly modtager millioninvestering

Er deemly, som lancerer, den samme deemly, som I startede ud med, eller har I ændret jer undervejs?

Det ville være ærgerligt, hvis vi ikke voksede og udviklede os undervejs. Og vi er vokset en del – både i forhold til antal ansatte, brugere og kunder, så det er rigtig spændende. Vi havde et mål om at lukke 10 kunder i oktober, men det opnåede vi allerede i august. Det er vi meget stolte af.

Jeg synes, at noget af det, der er mest spændende, er når vi får feedback fra brugere og kunder, som tager produktet til nye højder og åbner op for, at deemly kan bruges i andre relationer eller på andre måder, end vi lige havde tænkt. Det er super spændende, når det på den måde begynder at få sit eget liv, og det ikke kun er vores tanker, der påvirker udviklingen.

Hvilken feedback har I fået fra brugerne og kunderne?

Der var en del feedback på brugeroplevelsen, eksempelvis skulle sign-up flowet gøres lettere, og så var der en del, der spurgte til, hvordan scoren bliver udregnet, så det har vi forsøgt at gøre endnu tydeligere. Vi elsker at få feedback fra kunder og brugere, så vi kan blive ved med at forbedre deemly.

Læs også: Deemly skal repræsentere dansk deleøkonomi i Bruxelles

Hvad har I lært af jeres beta-testning?

Vi er meget glade for, at vi valgte at lancere vores beta så hurtigt, da vi har fået meget konstruktiv feedback. Det er lidt en kliche, men jeg tror virkelig, der er meget rigtigt i, at man skal have sit produkt ud til kunder og brugere så hurtigt som muligt, så man ikke udvikler i en forkert retning i forhold til, hvad kunder og brugere efterspørger. Vi har forbedret vores brugeroplevelse rigtig meget, siden vi lancerede beta i juni. Der er stadig mange ting i pipelinen, som skal forbedres og opdateres, men det vil der formodentlig altid være.

I siger, at antallet af brugere vil vokse eksponentielt. Hvad baserer I det udsagn på?

Når vi løbende integrerer med vores kunder (peer 2 peer platforme), så vil vores brugerbase stige eksponentielt. Nogle af vores kunder kommer fx til at integrere vores sign-up flow i deres eget sign-up flow. På den måde er det ikke længere kun de brugere, vi selv når ud til, men også dem vores kunder har, som lærer deemly at kende.

Har I lige mange brugere i de forskellige lande, eller hvordan fordeler det sig?

Størstedelen af vores brugere er danskere, men der er også en del fra resten af verden. Vores founder og CEO, Sara Green Brodersen, har blandt andet talt til diverse konferencer i England og Frankrig, så der kan vi se, at der kommer et bump i brugere fra de lande. Derudover har vi fået PR i både Norge, Tyskland og Østrig, så derigennem har vi også fået en del brugere i de lande.

Hvad er næste skridt efter lanceringen?

Salg og kundekontakt bliver vores primære fokus i de kommende måneder. Vi skal nemlig have endnu flere spændende platforme ombord. Derudover skal vi selvfølgelig forbedre deemly yderligere, så vi får et endnu bedre produkt. Hele skaleringen bliver ekstremt spændende!

Læs også: Startup-stafet #7: Navnet skulle virke troværdigt, da det er kernen i vores produkt

Vi har desuden en konkurrence, så blandt alle dem, der signer op til deemly i uge 43, trækker vi lod om tre gavekort til AirBnb. 

1 kommentar

Skriv et svar