Det er traditionelt svært at få mening ud af og læse mødenotater. Det hele er blandet sammen, der er krusseduller, og noter oven i hinanden, og strukturen kan mangle. Man er virkelig nødt til efter mødet at sætte sig ned og gennemgå dem nøje for bare at få lidt ud af dem. Et alternativ kan dog være en ny webtjeneste kaldet Agrii.
Statistik viser at traditionelle mødenotater ikke læses 83 % af tilfældene siger Daniil Harik fra Agrii, der med en baggrund fra IT universitet i Talin selv kender til noter og styring af disse. Med Agrii er det er slut nu, Agrii leverer en webtjeneste der skaber overblik over virvaret af notater og strukturerer notaterne efter opgaver, forslag, to-do og actions der skal tages. Det hele kan kobles sammen med de enkelte deltagere fra mødet eller andre der ikke har deltaget i mødet.
En af de mest spændende funktioner i webtjenesten er, at deltagere kan kommentere om de er enige eller uenige i de ting der er bragt på banen under mødet. Den ansvarlige for mødenotatet kan sende en bekræftelse ud til de enkelte deltagere og få en individuel bedømmelse / kommentar tilbage efterfølgende.
Agrii er i øjeblikket i beta og webtjenesten er helt gratis. Så man kan nemt oprette en konto og prøve systemet af.