Arkiver

Nyheder

Hvad sker der lige i nærheden, som du rent faktisk interesserer dig for?

Lokationsbaserede services er hvad microblogging var for 5 år siden: et lille marked med et kæmpe potentiale, og en lang række kombattanter der alle kæmper for at samle brugere og hype nok til at udkonkurrere de andre.

Foursquare er den mest omtalte, facebook places er den nyeste, men hvad med Whhrll?

Tjenesten samler folk der deler en passion – hvad end det er designermøbler, bjergbestigning eller livemusik. Når en musikfan har opdaget et nystartet spillested, kan han koble på whrrl via mobiltelefonen og tilknytte et billede,
eller en lille kommentar, som hele samfundet bliver gjort opmærksom på. På den måde bliver fokus at holde sig opdateret på sine interesser i lokalområdet, frem for blot at kunne følge sine venners sidste bytur, eller shopping-spree.

For virksomheder, giver tjenesten mulighed for at give ”society awards” eller samfunds-præmier. Som ejer af et samfund kan en restaurant eksempelvis udlodde en middag for to, blandt de brugere der tjekker ind i samfundet.

Denne blanding af spil, interessefællesskab og marketing-platform virker spændende, og fuld af ubrugt potentiale.

www.whhrll.com

Skriv et svar