Arkiver

Nyheder

Ugens boganbefaling #8 – The Shallows: What the Internet Is Doing to Our Brains

Jeg er ret fascineret af sociolog og ekspert i social adfærd på internettet, Sherry Turkles bog “Alone Together”, som I måske husker at jeg har anbefalet tidligere. Jeg har netop opdaget finalist til sidste års Pulitzer Pris, Nicholas Carrs bog i samme genre “The Shallows – What the Internet Is Doing to Our Brains”. 

Nicholas Carr behandler samme felt som Turkle, og forholder sig kritisk til hvad en hjerne koblet op til Google gør ved os som tænkende væsener. Bliver vi virkelig dummere – eller ændrer vores måde at tænke på sig, som følge af informationsstorme og online tilstedeværelse 24/7? Carr har nogle interessante synspunkter, som jeg synes er vigtige at huske på som tech-iværksætter og helt almindeligt menneske – udsat for samme stimulans som alle andre. Vi må og skal til at forholde os kritisk til hvad det sociale internet gør ved os som individer, og hvordan vi kan bruger internettets muligheder som værktøjer, frem for at lade tendenser styre os.

Skriv et svar