Arkiver

Nyheder

Breaking news: Danske CodeSealer får 16,5 mill. fra venture fonde

Den danske startup CodeSealer som har været med i Accelerace og tidligere modtaget investering fra SEED Capital viser, at der er godt gang i det danske venture marked. CodeSealer har netop hentet 16,5 millioner kroner i kapitaltilførsel fra SEED Capital, Vækstfondens Venture og virksomhedens ledelse.

CodeSealer har udviklet en unik softwareløsning, der beskytter netbanker imod hacking og startuppen har allerede nogle af Nordens største banker som kunder. De tilførte millioner skal bruges til at udbrede virksomhedens software internationalt. Der fokuseres i første omgang på ekspansion til resten af Europa og siden til hele verden, lyt til vores podcast med Codesealers

”Vi ved, at der et enormt internationalt potentiale for salg af vores software. Vi er i dialog med en lang række af verdens største banker, som bekræfter, at vi har et helt unikt produkt, som løser et stort problem for dem”, udtaler medstifter og direktør i CodeSealer Nicolaj Højer Nielsen. ”Med kapitaltilførslen får vi dennødvendige styrke til at vækste internationalt. Målet er, at vores software bliver den internationale standard til beskyttelse af netbank kunder imod hacking” udtaler han.

Specielt udenfor Danmarks grænser er hacking af netbanker et stort og stadigt stigende problem. På verdensplan stjæles der over 3 milliarder dollars årligt, og alene i USA estimerer man, at der stjæles over 1 milliard dollars pr. år af denne vej – et beløb der er mange gange større, end hvad der eksempelvis stjæles via bankrøverier.

”CodeSealer’s teknologi løser et stort problem for banker og forbrugere i hele verden. I takt med at stadig flere forbrugere anvender netbanker og mobil-banker, er der et stigende behov for beskyttelse mod hacking. Vi glæder os til at hjælpe virksomheden med at realisere det enorme potentiale for international vækst, som CodeSealer allerede har bekræftet at dens software har”, udtaler Ulrik Jørring, ansvarlig for Vækstfondens direkte ventureinvesteringer.

“Vi kan mærke at vi har fat i noget rigtigt og begynder at få mange henvendelser fra nogle af de største udenlandske banker, derfor er det et naturlig skridt for os og pengene skal bruges til international ekspansion”, siger Nicolaj Højer Nielsen til Trendsonline.dk

SEED Capital er også imponeret over den positive udvikling Codesealer har været igennem, og er glad for at hjælpe dem til et fundament så de kan blive den vigtigste spiller på markedet for netbanker der vil beskytte sig mod hackere :

”Vi har investeret i CodeSealer siden stiftelsen af virksomheden i 2010 og er imponerede over den positive udvikling, der er sket i virksomheden på den korte tid. Med de nye penge er virksomheden godt rustet til at realisere deres mål om at blive en global spiller imod hackning af netbanker”, siger Lars Andersen, Partner i SEED Capital.

2 kommentarer

Skriv et svar