Cook4food er et ny socialt madprojekt, der har til formål at samle folk omkring mad – både tilbedelsen og spisningen. Selvom projektet er nyt, har personerne bag allerede fået den kendte gastronomi- og kogekunstiværksætter Claus Meyer til at teste konceptet. For et par dage siden var de hjemme hos familien Meyer og for at lave mad.
Cook4food er en webservice, der forbinder mennesker, så de sammen kan dele og forberede måltider. Idéen er, at personer på den måde får mulighed for at spare tid og penge og på samme tid opbygge nye relationer over et dejligt måltid mad. Personer der gerne vil bytte deres arbejdskraft for et gratis måltid mad, får mulighed for at købe ind og lave mad i en hustand, som til gengæld betaler for indkøbene og også betaler for en ekstra portion eller to til kokken(e).
Cook4food lavede det første blogindlæg på deres hjemmeside 13. januar i år, så det må siges at være en ret ny service. Derfor er det også imponerende at Jesper Alkestrup og Frederik Uldbjerg, som står bag Cook4food, allerede har fået selveste Claus Meyer til at teste projektet:
”Middagen har efterhånden været et par måneder undervejs, fra jeg i november nærmest overfaldt Claus efter et oplæg om hans mange projekter, til at det gennem utallige mail-korrespondancer med hans sekretær lykkedes at klemme os ind i kalenderen.” Skriver Jesper i sit blogindlæg på cook4food.dk
Mange havde måske forventet, at Claus Meyer ville optræde som kok og ikke vært i denne sammenhæng, men sådan var det ikke. Cook4food’s founders Jesper og Frederik var hjemme hos familien Meyer for at lave aftensmad og det hele endte godt:
”Da først maden var sat på bordet og de første bidder taget, spekulerede vi ikke videre over, hvem der egentlig sad og spiste vores lasagne og mangelfulde salat – det kunne have været en hvilken som helst anden værtsfamilie fundet via Cook4food.” Skriver Jesper i sit blogindlæg og fortsætter:
”dette er netop det fine ved måltidet. Når man sidder i ens mest private atmosfære efter en hektisk dag, er alle lige. Her snakker man om, hvad der lige falder én ind, hvordan dagen er gået, og hvad man vil være, når man bliver stor. På alle måder en fantastisk afslappet og hyggelig måde at møde nye mennesker på”.
Cook4food ikke kun gør livet lettere, når det kommer til madlavning, men giver ligeledes brugerne mulighed for at opbygge relationer uden for deres egen omgangskreds. Derfor kan Cook4food skabe et fundament for et helt nyt samfund og potentielt løse samfundsproblemer. Som et eksempel kan Cook4food hjælpe udvekslingsstuderende til at komme i kontakt med etablerede familier, ældre med at finde selskab og give studerende et nærende måltid mad på trods af et stramt SU-budget.
Omdrejningspunktet for alle arrangementer er samlingen omkring måltidet, men hvorvidt deltagerne har mest vægt på at spare tid, spare penge, møde nye mennesker eller blot glæden ved madlavning er helt op til den enkelte.
Selvom Cook4food fungerer fint nu, så er der endnu kun tale om en beta-version, da Jesper og Frederik har flere store planer med siden. Hos Trendsonline.dk synes vi, det er et supergodt initiativ, og vi er spændte på at se, hvilke ekstra funktioner Cook4food med tiden vil udvide med!