Arkiver

Nyheder

Telemetric: “The missing link” mellem online markedsføring og offline salg

Telemetric.dk er en tracking-call service, der gør det muligt at finde ud af, hvilken markedsføring der giver kunder. Telemetric call-tracking viser, hvordan kunder har fundet din virksomhed, når de ringer til dig. Man kan tale om “the-missing-link” mellem online markedsføring og offline resultater. Trendsonline.dk har interviewet Janus Lindau fra Telemetric.dk.

Bag Telematric står, foruden Mikkel, fire andre fyre: Mads-Emil, Asser, Mikkel og Jens. Founders kender hinanden via netværk, der er opbygget gennem studie og kollegie.

Idéen til Telemetric kom fra Janus’ tidligere firma, hvor mange af kunderne ringede for at handle. Dette betød dog, at han ikke vidste, hvilken markedsføring der havde givet hvilket lead – og netop det er kernen i Telemetric:

”Med call-tracking er det muligt at finde ud af, hvilken markedsføring der giver kunder, og hvilken der bare er penge ud af vinduet.” Fortæller Janus.

Telemetric.dk er en call-tracking service, og Janus beskriver det som “The missing link” mellem online markedsføring og offline salg via telefon:

”Vi er i stand til at koble data mellem indkomne kald og webanalyseværktøjer; på den måde kan virksomheden forbedre og dokumentere ROI på markedsføringsinitiativer. Hvilke adwords er pengene værd? Men også hvor godt konverterer hjemmesiden og hvad er værdien af et opkald. Teknologien er programmeret efter inspiration fra USA, men helt vores egen.”

Janus forklarer, at udbyttet ved at bruge call-tracking er større indsigt, både i antallet af opkald generet fra hjemmesiden, hvilke kilder der leder til opkaldende og hvilke adwords samt mailkampagner, som kunderne reagerer på

”Kort sagt får man de samme muligheder, som webshops har haft i mange år for at kunne optimere sin markedsføringsindsats.”

Kunderne er begejstrede for de muligheder, som Telemetric giver:

“Nyhavn Rejser arbejder primært med personligt salg via telefon. Som marketingansvarlig har det derfor været vanskeligt at måle den fulde effekt, specielt af online kampagner. Med Telemetric har vi fået ny indsigt i, hvilke aktiviteter der skaber kunder og kan dermed bedre optimere vores marketingindsats.” udtaler Rie Ulrich fra Nyhavn Rejser.

Derudover er Telemetric simpel at anvende for virksomhederne:

”En virksomhed, der kører med vores tracking system, skal blot have vores java-script på deres side, så gør vi resten automatisk. Vores system er fuldt integreret med Google Analytics, og vi ser på at få Webtrends, Sitecatalyst, Adform og Netminers når kunderne melder sig.” Fortæller Janus.

Udfordringer og tidsplaner

Som startup er alting sjældent rosenrødt, og hos Telemetric.dk er de også løbet ind i udfordringer i forbindelse med deres projekt. Janus fortæller, at en af de udfordringer der har været, er at få programmeret features inden for en overskuelig tid, med de ressourcer, de har haft til rådighed:

”Derudover har vi også arbejdet med at få virksomheder til at slippe kærlighedsforholdet til deres dyre guldnumre; vi er “kede af” at sige det, men folk indtaster det nummer, der står på siden, og de gemmer ikke virksomhedens nummer. Det er derfor, call-tracking virker, og at det er meget vigtigt for virksomheder at vise sit telefonnummer på deres hjemmeside”.

Hos Telemetric har de gjort, hvad de kunne for at overholde tidsplaner, og de har været meget opmærksomme på at holde ugentlige statusmøder. Desuden har Skype været et vigtigt redskab for dem:

”Vi er alle på skype hele tiden i samme møderum, og på den måder bliver al information og viden delt, uden vi behøver mange mails og lignende. Det gør os også i stand til at vurdere, hvad der er vigtigst at arbejde på for virksomheden.” Fortæller Janus.

Fremtidsplaner i udlandet

I fremtiden regner de hos Telemetric med at have udvidet deres produkt til også at kunne hjælpe sælgeren og supporteren. På den måde kan hele virksomheden få mere ud af deres telefonopkald.

”Derudover forventer vi at udvide til mindst et land mere udover Danmark, da vi allerede nu har kunder, der efterspørger dette.” Forklarer Janus.

Måden de vil vækste på, er ved at gå i samarbejde med flere af de store online bureauer for at få løsning ud til deres kunder:

”Vi har valgt denne strategi, fordi de fleste af virksomhederne, der ligger i vores målgruppe, har et bureau til at stå for deres onlinemarkedsføring. Det er derfor også typisk bureauerne, der analyserer data for virksomhederne, og derudover har de også en interesse i at få belyst, hvor meget forretning de faktisk tilfører deres kunder – også via telefonopkald.”

Hos Trendsonline.dk glæder vi os til at se hvilke andre lande, der mon får glæden af Telemetric.dk call-tracking system. Vi ønsker dem held og lykke og vil følge dem i fremtiden!