Den 29-årige millionær Magnus Kjøller stopper i CM Network A/S og vil i stedet satse på iværksætteri. Magnus Kjøller står for samt ejer flere internetbaserede virksomheder som f.eks. PointShop, PointBlog, PointTrade etc, der er en del af CM NetWork A/S og købte i foråret AaB Ishockey.
Magnus Kjøller der både er stifter og indehaver af CM Network A/S stopper pr. 1. juni i firmaet. Fremover bliver det Thomas Kock, som overtager styringen af selskabet, skriver de på cmnetwork.dk
Ifølge cmnetwork.dk så udtaler Magnus Kjøller, at han fremover vil bruge mere tid på at beskæftige sig med iværksætteri og de efterhånden mange virksomheder han ved siden af CM Network A/S har investeret i. Dog vil han stadig være tilknyttet CM Network og bistå i at udvikle virksomheden dog mere på et overordnet og konceptuelt plan.
”Jeg er rigtig god i en opstartsfase og tænke forretningsgange med et twist – når det kommer til traditionel drift er der andre der er meget bedre end mig. Jeg glæder mig til at kunne brugere mere tid og energi i de mange spændende projekter og virksomheder jeg igennem de seneste år har investeret i” udtaler Magnus Kjøller til cmnetwork.dk
Hos Trendsonline.dk glæder vi os til at se, hvad Magnus Kjøllers dedikerede fokus på iværksætteri vil føre med sig.
6 kommentarer