Arkiver

FintechNyheder

Tech-toolbox: Nordpay vil være iværksættervenlig betalingsplatform

Denne artikel er en del af vores content-partner program og er lavet sammen med CFIR, der sætter fokus på IT-finans startups. CFIR arbejder for at skabe vækst og innovation mellem finans og it, tiltrække og udvikle flere højværdijob samt forbedre mulighederne for eksport af danske finans-it-virksomheders services.

Danske forbrugere er glade for at handle over nettet og med mobilen. Den ændrede forbrugsadfærd skaber sammen med den nye teknologi en fagre nye verden indenfor betalingsløsninger som man kan tilbyde sine kunder som iværksætter.

Men som nystartet virksomhed har det indtil nu været svært at få aftaler i hus med betalingsløsningsoperatørerne f.eks. pga. begrænsede likvider og manglende bankgarantier. Aarhus-baserede Nordpay er ny operatør på markedet indenfor Webshop-, Terminal- og mobilbetalingsløsninger og er muligvis den mest iværksætter-venlige operatør på markedet.

Stigning indenfor nethandel
De danske forbrugere benytter sig i stigende omfang af nethandel og der findes efterhånden ikke længere det produkt, som de danske forbrugere ikke har mulighed for at købe over nettet. Produkter og services flyttes til nettet og det er der ifølge Kim Scheleppelgrel Skaue, CEO i Nordpay, nye muligheder i.

Flere og flere mennesker får lyst til at shoppe, og melde sig ind i klubber. Vi danskere handler på tværs af landegrænser. Når du er på nettet er der ikke nogen garanti for at det er en dansk butik du vil handle i. Det er en fagre ny verden som giver sindssygt mange muligheder.

Kim fortæller, at denne trend er gået hårdt ud over detailhandelen som har været tvunget til at tænke digitalt og at det nu ser ud til, at flere og flere danske detailbutikker vælger at få deres ”egen” digitale butik til at understøtte deres fysiske butik.

”Stigningen i online-handelen har betydet en ændring for fx detailbutikkerne, som i første omgang brugte webshop-platformene Miinto og Smartguy, men nu ser man, at de individuelle butikker skaber deres egen webshop for at understøtte deres forretning.”

Det er her, at Nordpay kommer ind i billedet. Nordpay hjælper detailbutikkerne ved at give dem mulighed for at betale via Webshop, Terminal eller Mobil.

In-app gateway til Smartphones
Kim peger desuden på, at over 30% af nethandelen bliver foretaget over mobiltelefon og derfor har Nordpay, som den eneste operatør, udviklet en ”in-app gateway” til Smartphones:

”Convenience betyder rigtigt meget for de kunder der benytter sig af online handel. Det skal bare virke og det skal være nemt enkelt og hurtigt. I og med at vores løsning er in-app, betyder det, at vores transaktioner går sindssygt hurtig, hvilket betyder gode kundeoplevelser.”

Danskerne har virkelig taget Smartphonen til sig – det er bare at kigge ud af vinduet eller kigge på mennesker i bussen – så det er helt oplagt at fokusere på mobile-området og især når man kan tilbyde dem endnu mere convenience til den convenience de allerede har med ved at kunne benytte deres mobil som shopping-redskab.

Understøttelse af internationale- og/eller ”Born Global” – markedsstrategier
Nordpay er meget opmærksomme på sikkerheds-aspektet indenfor nethandel, tilbyder kunderne service og vejledning og følger nøje den teknologiske udvikling på området indenfor mobilbetaling som fx NFC (Near-Field Communication). Desuden understøtter Nordpay forretningskoncepter, som sigter på at ramme ét eller flere udenlandske markeder lige såvel som Nordpay understøtter det helt igennem ”Born Global” produkt:

”Med Nordpay kan du åbne forretninger hvor som helst på kloden: Vil du åbne en webshop i USA, så klarer vi den. Vil du åbne en webshop der dækker globalt, så klarer vi den.”

Så nu har danske iværksættere ikke længere nogen undskyldning for ikke at krydse landegrænserne og tage ud og ”erobre” verden.

Iværksætter-venlighed
Nordpay hilser i det hele taget danske iværksættere og nystartede virksomheder meget velkomne til at benytte sig af de services og den rådgivning som Nordpay stiller til rådighed og virksomheden har god forståelse for den økonomiske situation som unge virksomheder befinder typisk sig i:

”Vi har en meget iværksætter-venlig prisstruktur, for vi ved, at nystartede virksomheder ofte har lille omsætning i starten. Vi tror på danske iværksættere og tror på, at omsætningen kommer med tiden, det ser vi jo med alle dem der eksploderer. Således kræver vi heller ikke bankgarantier osv. som nogle af vores konkurrenter kræver, for vi ved godt, at nystartede virksomheder har svært ved at fremskaffe sådanne papirer”

Der er således en ny spiller i byen – en ny og mere iværksætter-venlig betalings-operatør. Trendsonline følger udviklingen!

Denne artikel er en del af vores content-partner program og er lavet sammen med CFIR, der sætter fokus på IT-finans startups. CFIR arbejder for at skabe vækst og innovation mellem finans og it, tiltrække og udvikle flere højværdijob samt forbedre mulighederne for eksport af danske finans-it-virksomheders services.

Skriv et svar