Arkiver

BusinessNyheder

Bamsen vandt Creative Business Cup 2013

“Verdensmesterskabet for kreative entreprenører” er netop blevet afholdt og Trendsonline var med i selskab med the Kaufmann Foundation of Entrepreneurship, minister Morten Østergaard, Erhvervsstyrelsen og ingen mindre end Hans Kongelige Højhed Prins Joachim.

Creative Business Cup 2013 lagde hårdt ud med et tre dages event 18. – 20. november, fordelt på Børsen, Dansk Design Center og Industriens Hus. Hvert deltagende land, har det forgangne år afholdt en konkurrence for forretningskoncepter i de kreative erhverv. Og hvis nogen skulle være i tvivl er de kreative industrier følgende: design, arkitektur, computer spil, reklame, bøger og medier, musik, film og video, kunst og kunsthåndværk, radio og tv, underholdning, gastronomi og fritidsaktiviteter.

Vinderholdene deltager derfor i disse dage i København, og der er meget på spil. De kæmpede om at vinde verdensmesterskabet inden for det mest originale samt kreative forretningskoncept med det største markedspotentiale.

DSCN8342

Arrangørene bag eventen som er en del af Global Entrepreneur Week er da heller ikke hvem som helst. Center for kultur og oplevelsesøkonomi inviterede, med følgende partnere i ryggen, The Kaufmann Foundation of Entrepreneurship, Kulturministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet samt Erhvervsstyrelsen.

At der er meget på spil for Danmarks Iværksætteruge, mærkes tydeligt. Når man bliver indbudt indenfor i Industriens hus, med flere meter højt til loftet, vidner det allerede om, at arrangørene bag mente det seriøst. Blandt andet var Hans Kongelige Højhed prins Joachim med til at uddele priserne, da de blev overrakt til de to dygtige, og kreative vindere, der begge er trådt ind i konkurrencen, med produkter henvendt til børn vel og vel.

Feltet blev først skåret ned til fem deltagende lande. Disse var med i opløbet om henholdsvis førstepræmien på 20.000 USD og andenpræmien på 10.000 USD.

God råd og anerkendelse af iværksætterens mindset som verdens bedste naturlige ressource

Morten Østergaard, minister for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser afholdt første tale i eftermiddagens program. Dernæst kom Anders Hoffmann, vicedirektør for Erhvervsudvikling og Internationale forhold, der blandt andet havde tre gode råd til kommende entreprenører:

1. Find ud af hvem der vil købe dit produkt. Det er ikke nok at dine venner synes det er et fedt produkt. Gå ud og få noget MARKET VALIDATION, ved at spørge folk om de er villige til at betale for det.

2. Find ud af hvad du er passioneret omkring. Kun med denne indstilling, vil det lykkedes dig at overbevise andre om din idé.

3. Hvis du vil være successfuld – omgiv dig med succesfulde mennesker. Det smitter af og hvis du kender dette faktum, er det nemmere at navigere efter.

Hernæst var det Thom Ruhe, Vice President i The Kaufmann Foundation, der holdt tale. Han kunne berette om at Kaufmann selv i tidernes morgen både blev født fattig, havde aftjent værnepligt under 2. verdenskrig og derefter var blevet så upopulær som sælger i den virkomshed han arbejdede for, at han selv valgte at blive entreprenør. Eventyret startede i Kansas US og med til historien hører at de første 300 ansatte i Kaufmanns virksomhed i dag er millionærer, og ud af dem er udsprunget 50 virksomheder. Han afsluttede med at fortælle:

“Entreprenører kan ses som verdens bedste naturlige ressource, og at det mindset der ligger bag, burde være ethvert menneskes ret.”

De afsluttende pitch

Hernæst skulle de fem lande i slutfeltet pitche deres idéer. Fra Danmark var det konceptet “Cinema dell’arte”, et teknologisk interaktionsredskab, der innovativt forener teater med animation, ved hjælp af en dragt. Fra Tyskland, var det gutterne bag “Kinematics” der blev udvalgt. Med små robotdele forbindes aktørens fysik med redskabets bevægelse. Dette kunne for eksempel være en lille hund. Det revolutionerede er at robotdelene ikke behøver ledninger eller computerstyring og derfor er “Kinematics” er læringsredskab såvel som et legetøj.

DSCN8371Det tredje land var Italien – et land med meget affald fra blandt andet appelsiner. Det har to italienske kvinder sat sig for at gøre noget ved, og udviklet en metode til at anvende cellulose fra appelsinaffald til tekstil. Dette skaber et bæredygtigt materiale med mange unikke muligheder. Næste idé var ønsket om at brygge en god og hurtig kop arabisk kaffe. “Yatooq” er derfor en elektrisk keddel der forkorter brygningsprocessen med 15 minutter og den dertil udviklede arabiske kaffeblanding. Idéen er innovativ fordi kaffedrikning er essentiel for de mellemøstlige lande og har en stor kulturel betydning.

Den sidste idé er “Teddy the Guardian” fra Kroatien. En plysbamse med integrerede sensorer der kan måle børns hjerterytme, blod tryk, hjertefrekvens og krops temperatur. Disse sensorer, kan derefter trackes på diverse trådløse teknologier og afgive data om barnet. “Teddy the Guardian” er en god idé når barnet er på regulært lægebesøg, indlagt på et hospital eller er i andre stressfulde omgivelser. Og derfor kan konventionel måling tit forekomme ukorrekt.

Dig der endnu læser med, har måske allerede gættet, at det var “Teddy the Guardian” fra Kroatien, der vandt 1. præmien, hvorimod 2. præmien gik til “Kinematics” fra Tyskland.

Med denne information kan man konkludere at der er fremtid i meningsdannende ideer, der både forener hardware og software med sensorisk design. Trendsonline følger med!

Skriv et svar