Arkiver

EventsNyheder

StartupWeekend: E-business & Lifestyle i Herning

Fredag den 22. November lød startskuddet til forestående StartupWeekend, hvor ildsjæle, kreative individer og folk med hang til nytænkning, samledes på en jysk hede og lod hjernestormene få frit løb. Josefine Benedikte Sandst og Sisse Melsen, fra Shopsonline.dk deltog i eventet og observerede hvert et pitch, hver en nervøsitet og hver en glædeståre.

Ideer, kompetencer og æresfrygt
Herning har fra fredag til søndag huset hele verden, og med stor succes. Startup Weekend har samlet iværksættere fra hele den globale scene, sat en scene og har gennem alternative processer samlet teams, som fælles skulle samarbejde og udarbejde en god idé med businesspotentiale.

SWHerningGrupsWeekenden er flere gange blevet afholdt i Aarhus, og sidst under temaet ”Health” hvor deltagerne havde en ramme indenfor sundhed – alt i sundhed – at arbejde under. Det nyligt afholdte arrangement i Herning arbejdede indenfor temaet ”E-business & Lifestyle” som må påskønnes at være et element, som alle i en grad bevæger sig i og beskæftiger sig med.

Når nu de gode ideer kulminerer med anerkendte coaches, herunder virksomhedsejere, selvstændige rådgivere og højtstående erhvervsfolk, sker der en fusion hvor endnu bedre ideer affødes, og det er op til deltagerne at sælge den til juryen, at pitche som det internationalt betegnes.

Juryen består af fem fremtrædende erhvervsfolk, som hver især repræsenterer samtlige aspekter indenfor weekendens tema, livsstil og e-business. De fem dommer nævnes i flæng, startende ved adm. direktør og formand for FDIH, Per Rasmussen, direktør ved Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning, Betina Simonsen, selvstændig og direktør for møbelvirksomheden Dencon Center, Torben Møller, direktør ved den danske mailorder-virksomhed Bon’a Parte, Bernd Houillon og manager for New Business Development & Projects ved BESTSELLER, Michael Fynboe. Disse dommere emmer af professionalisme og erfaring, som gør dem til lidt af et værdikort for weekenden som helhed. Både dommerne og de yderst kompetente coaches, giver deltagerne mulighed for at prøve noget, de muligvis aldrig nogensinde får chance for at prøve igen – at blive rådgivet og anerkendt af erhvervslivseliten indenfor e-business.

Der skal skabes ringe i vandet
Anette Qvistgaard, tovholder og organisator på StartupWeekend Herning samt leder af VIDEA Studentervæksthus, kan efter en travl weekend med fuldt skema og ophængte timer, ånde lettet op og give sig selv et skulderklap.

Med 55 deltagere, de bedste coaches, et fantastisk dommerpanel og kvalitetsrige ideer og pitches, må opsummeringen lyde på, at det alt i alt har været en succes.

Anette betoner en af de vigtigste kerner ved startup-virksomheder, som værende dynamiske og team orienteret, præcis som der blev arbejdet gennem weekenden. Derfor skal der også gøres en indsats ved, at føre fælleskabet videre end til søndag når deltagerne er gået hjem, og det var her vigtigt for Anette, at der bliver afholdt et afterparty således hele forløbet kunne lukke og slukke på ordentlig vis. Dette kommer til at løbe af stablen i januar, men det var det første punkt på to-do listen, da organisatorgruppen i sin tid, før sommerferien, startede med planlægningen af startup-eventet. Efterfesten er en god måde at gensamle alle de internationale deltagere, lade dem catche up og derved skabe ringe i vandet. StartupWeekend Herning er mere end bare et weekend-arrangement.

Apps, ernæring og personlig interaktion
Den lange liste af gode ideer rummer mange forskellige funktioner, som alle er udarbejdet under forudsætningen, at det skal kunne fungere indenfor e-businessregi. Derfor var mange af ideernes platform centraliseret omkring App-teknologi, men ideerne var ligeså forskellige som deltagerkomponenterne, og det sås hvor meget kultur og geografiske baggrunde kan skabe brugbar gruppedynamikker og fordre ud-af-boksen-tænkning.

Til belønning og motivation for grupperne, var der til lejligheden opført forskellige awards i forskellige kategorier, og voteringerne herom stod juryen helt og holdent for.

CONNECT Denmark prisen giver 3 grupper muligheden for, fremføre deres respektive vindende pitches foran en jury udvalgt blandt CONNECT Denmarks 900 habile medlemmer, alle repræsentanter for 400 væksthungrende og innovationsdygtige virksomheder. Herefter er det op til organisationen, om de vil benytte sig af ideerne og grupperne bag de forskellige pitches.

Herudover var der awards i almindelig forstand, herunder tituleret ”The Best Pitch”, ”The Best Team” ”Jury/Google Circle Award” og ”Overall Winner”.

Shopsonline er beærede over at få lov at overvære resultaterne af weekenden, hvor gode relationer og opbyggede venskaber så ud til at være brudt ud i fuldt flor, der blev hyppigt krammet, high five’t og hujet og nogle få måtte i hemmelighed tørre tårer væk, da weekenden nærmede sig sin afslutning.

Tilbage er at takke Herning for husly, takke speakers, coaches og jury for deres deltagelse og give gedigne stående applauser til organisatorteamet der har lykkes med weekenden – shout out’s til Anette, Jan, Sussi, Anne Sofie, Annet, Betina, Mikkel, Bente, Karen, Sara, Christian og Domoskos. Hiphip og bravour.

Teamet der løb med sejren til Startup Weekend Herning 2013 var teamet med ideen “Lunchie”

Andre vindere var SAM – Share A Moment, der fik weekendens Innovation Prize, CID for Best Pitch, og Firm Finder vandt prisen Best Team.

Liste over alle deltagende grupper

1. PetitePeople: Bæredygtighed, velgørenhed og organiske produkter til børn.

2. Firm Finder: Virksomhedsfinder-app, en slags LinkedIn for virksomheder. Vinder af ”The Best Team”.

3. Lunchie: Måltidsplanlægger til børn, hvor næring og subsistens er nøgleord. Vinder af ”Overall Winner”

4. Build A Bag: Designer bæredygtige tasker til virksomheder, som virksomhederne har bestilt og sælger videre til deres kunder.

5. Boogie: Trustpilot-app for ”lifestyle-treatments”, hvor beauty-behandlinger anmeldes, rates og oplistes til kunder. Vinder af ”CONNECT Denmark Award”

6. Chinese in Denmark (CiD Solutions): Brobygger mellem Kina og Danmark, providere services landene imellem. Vinder af ”Best Pitch”.

7. TTV/Flame Resistant Underwear: Providere brandsikkert undertøj til offshore-industrien

8. House Of Cards: en App hvor brugeren kan designe sin egen spilleplatform og regler hertil.

9. One List: en liste som samler alle ønskelister som brugeren laver på nettets e-commerce sider. Brugeren trykker på elementerne i den samlede One List-ønskeliste, og dirigeres ud til de retmæssige websteder. Vinder af ”CONNECT Denmark Award”

10. SAM: ”Share A Moment”: Inciterer personlig interaktion mellem mennesker gennem en app, SAM vil gerne ensomhed blandt mennesker til livs. Vinder af ”CONNECT Denmark Award” og ”Jury/Google Circle Award”

Skriv et svar