At banke en god forretning op fra grunden kræver mere end blot den gode idé. Først og fremmest masser af hårdt arbejde, men også ofte en del penge til it og andet udstyr. Nu får danske start-ups en håndsrækning fra Interoute i form af et års gratis adgang til et komplet it-miljø i skyen, der fuldt ud erstatter behovet for at investere i dyr fysisk hardware og it-infrastruktur.
Mange danske iværksættere har ofte brug for en del it-udstyr som computere, netværk, programmer og lagerplads for at få luft under forretningsideen. Nu er der god starthjælp at hente hos Interoute, der ejer og administrerer Europas største cloud service platform. Firmaet tilbyder nemlig en såkaldt Jump StartUp pakke, som giver start-ups og iværksættere gratis adgang til en fleksibel cloud hosting service – et komplet it-miljø i Interoutes Virtual Data Centre (VDC) i et helt år.
Den gratis adgang og brug af Jump StartUp-pakken i et år har en værdi af 1200 Euro.
“Jeg har selv prøvet at være it-iværksætter, og ved hvor vigtigt det er at få hjælp udefra, når man forsøger at starte egen virksomhed op. Jeg benyttede selv nogle af de tilbud, der var dengang til at komme videre, så nu er jeg glad for, at jeg i dag kan være med til at give noget tilbage til de danske iværksættere med et års gratis it-miljø i skyen. Det kan gøre forskellen,” siger Jesper Aagaard, CEO for Interoute Danmark.
Erstatter fysisk it-infrastruktur
Interoutes Virtual Data Centre er den eneste cloud service, som tilbyder gratis datatransfer på tværs af Europa, hvilket giver start-ups ubegrænset adgang til et omfattende netværk af cloud computing. Et cloud hosted it-miljø erstatter behovet for at købe, administrere og vedligeholde fysisk it-infrastruktur. Skulle man ud og investere i fysisk it-udstyr, der matcher Interoutes gratis Jump StartUp-pakke ville man skulle hive knap 10.000 kr. op af lommen.
Jump StartUp pakken kommer med adgang til to Virtual Data Center zoner (Paris og Berlin), gratis inbound og outbound datatransfer, direkte konsoladgang og live online support. Tilbuddet inkluderer 2vCPU, 2GB RAM og 60 GB lagerkapacitet. Brugere kan hurtigt og nemt opgradere til Interoutes komplette Virtual Data Centre, der tilbyder en ‘pay-as-you-grow’ prismodel.
Iværksættere kan komme i gang her eller læse mere i denne guide.