Gæsteindlæg af Tobias Ehlig, der flittigt skriver om online markedsføring rundt omkring på internettet, bl.a. ud fra de erfaringer han gør sig på kondomwebshoppen eKondom.dk. Tobias blogger fast om livet på internettet på hans egen blog TobiasEhlig.dk, og har derudover en række andre hobbysider, som fx StudieStartup.dk og CykelAirbag.dk.
I Danmark har man efterhånden kunne uddanne sig inden for traditionel markedsføring i mange år. Den dag i dag er der dog ingen uddannelsesmuligheder fra statens side, når vi taler om markedsføring på internettet. Alligevel går der en lang række kloge hoveder rundt herhjemme, som er ekstremt skarpe på lige præcis dette område: Online markedsføring.
Hemmeligheden er ganske enkelt, at de har lært sig selv det. ”Learning by doing” hele vejen i gennem.
Spørger du mig, hvad jeg er allerbedst til, så vil jeg svare online markedsføring. Det er ikke et traditionelt svar, men at markedsføre noget på internettet, er en disciplin, som jeg er bedre til end de fleste. Og det er endda på trods af, at min uddannelsesbaggrund ikke peger det mindste i den retning.
Det jeg vil gøre nu, er at give dig mine bedste tips og trick til hvordan du kan blive klogere på emnet online markedsføring – på kortest mulig tid. Når det er sagt, så er online markedsføring ikke et emne, som du kan blive 100-meter mester i på bare et par uger. Der er nemlig enormt mange delemner, som du skal have kastet lys over.
Vejen til viden om online markedsføring
Hvis du er helt blank, når det kommer til websites, SEO, content marketing, link building, konverteringsoptimering og sociale medier, så vil jeg anbefale dig at gøre følgende:
- Grib din smartphone (alternativt en computer)
- Gå i iTunes og søg efter følgende to podcasts
– PotterCut – online markedsføring på internettet
– The Industrious Geeks – online markedsføring - Download de 10 nyeste afsnit af hvert podcast til din smartphone/computer
- Lyt til disse hver gang du er på farten, eller på andre måder har tid tilovers
Hvis du følger dette råd, så har du mulighed for at få rigtig meget viden om online markedsføring, blot ved at lytte nogle timer til kloge mennesker der deler ud af erfaringer og deres bedste råd.
De to nævnte podcasts er ganske gratis, og de er kendetegnede ved, at de i hvert afsnit sætter fokus på et bestemt emne inden for online markedsføring. Lyt til dem med tålmodighed, og du vil stille og roligt begynde at få indblik i de enkelte emner, og i hvordan disse spiller sammen.
En anden ting jeg vil anbefale dig, er at følge med i hvad der sker på Google+. Hvis du ikke allerede kender mediet, så kan jeg kort fortælle dig, at det er et socialt medie lidt a la Facebook, men i højere grad fungerer som et interessenetværk, som fx Twitter.
Opret en profil på Google+ og start med at følge min profil. Herefter kan du se hvilke personer jeg følger, og begynder du at følge nogle af de samme, så er du sikret en masse godt indhold på din Google+ forside hver dag.
1 kommentar