De to aarhusianske foundere af Vitam.dk, Andreas Linde (øverst) og Stefan Olesen, har sat alle sejl til for at udvide infrastrukturen i catering-branchen. Men de går ikke på kompromis med kvaliteten, for de har kun leverandører, der kan tilbyde en god eller elite-smiley, så kunderne sikres topkvalitet.
Vitam.dk tilbyder et online overblik, når menuen skal findes til fest, konfirmation eller fødselsdag. De har allerede et stort udvalg af catering-leverandører til dit nærområde, og du kan desuden læse anmeldelser og smiley-rapporter, inden du vælger menu til din fest. Vitam slog dørene op i starten af året og har allerede opnået 6000 besøgende hver måned.
Markedsføring med mere
De har indgået samarbejde med den velbesøgte aarhusianske spiseguide byensspiseguide.dk, og de markedsfører sig på de helt store kanaler som Google og Bing. Sidstnævnte er founderne specielt glade for, da Bing har bragt meget trafik til websitet, siger Andreas Linde til Trendsonline.dk.
De to unge iværksættere er også tilfredse med Facebook, og på trods af betaling for markedsføring på det sociale medie, har Facebook skabt 30 leads på to måneder, hvoraf 16 aftaler er kommet i hus.
“Det er med andre ord en markedsføringskanal, som fungerer rigtig godt til lead-genering.” siger Andreas Linde til Trendsonline.dk.
Det næste skridt for Vitam.dk bliver en snarlig kampagne, som er målrettet de familier, der skal holde konfirmation i foråret 2014, og her vil makkerparret bruge Facebook, fordi de tror på stor ROI på det sociale medie.
Med andre ord, har de unge iværksættere godt fat i catering-branchen, og her hos Trendsonline.dk glæder vi os til at følge portalens udviklingen.