E-handelskonference 2014

Vi kører i dag en live update fra e-handelskonferencen i Aarhus. Det er dejligt at være et sted hvor så mange store personligheder inden for e-commerce er til stede.

The Power of Customer Experience
Første taler var Mike Wittenstein. En amerikansk customer experience designer – (Ja de findes åbenbart i USA).

Det bliver let lidt floskel agtigt når man er til foredrag med amerikanske foredragsholdere, men Mike’s budskab er egentlig meget enkelt. Hvad kan du gøre for at gøre din kundes oplevelse bedre, hvor gør du tingene mere besværligt for kunderne, og hvor kan du gøre deres oplevelse bedre. Han har arbejdet med nogen meget store virksomheder, og havde et par gode inputs i forhold til at forbedre disse. Jeg savnede dog personligt et dybere blik ind i e-commere customer experience. Ærgeligt for tror faktisk at man med et dybere og mere case basseret blik på nogle virksomheder, ville kunne have skabt stor værdi for alle fremmødte.

E-handlen i Europa
Arne Anderson, E-handelsekspert PostNord Logistic. Arne fortalte lidt om nogen af de store undersøgelser som Posten laver, en rapport som man kan få fat i igennem sin PostDanmark kontakt. Der er et par gode guldkorn i forhold til at få mere ud af crossborder handel. De mest spændende take-aways:

1. 85% af alle i Norden har handlet på nettet
2. Prisen er ikke så vigtigt i Norden som i andre europæiske lande.
3. Østlandende er markeder i stor vækst.

Danskernes e-handel
Tevin Lac, Projektchef, FDIH. Starter med at fortælle om at der kommer en del nye regler i Juni som er vigtige for os e-handlere at overholde. Derudover markedsfører han deres sag mod Nets – du kan læse mere på www.dankortsag.dk – Det koster 6% at være med i søgsmålet. Det er nok værd at overveje hvis man har kørt mange penge igennem.

Efter markedsføringsrunden, går vi direkte videre til rapporten danskernes købsadfærd på nettet – årsrapport for 2013.

– Der er stadig stigning indenfor dansk e-handel. 106 millioner transaktioner på nettet i 2013.
– Danskerne elsker nettet – Vi er det mest e-handelsaktive i Europa jf. deres undersøgelse.
– I 2013 udgjorde køb på nettet 17% (63mia) af danskernes privatforbrug. Det samlede forbrug er på 357 mia kr. De har været i krydsforhør ved Danmarks statistik, og er blevet enige om at det er bedste bud
– Elektronik og hvidevarer er det mest e-handelsmodne område. 60% køber på nettet i dette område.
– Hvad er så varer og hvad er ydelser. 43% service /57% i antal handler  og omvendt i kroner og øre.
– De ældre 50+ bruger mange penge på rejser.
– Gennemsnitlig dankort transaktion 547 kr.
– 
Mænd køber oftere tøj på nettet end kvinder, også dametøj :) Mænd køber 3 gange så meget dametøj som kvinder køber dametøj på nettet.
– Vigtigst parametre. 1. Tid, 2. Bekvemmelighed, 3. Pris
– 30% af søgninger sker på mobile enheder (8% mobil og 18% tablet), men kun 20% af omsætningen ligger her, og her er det primært tablets med 14% og mobil med 4%. Der er meget kraftig vækst på tablet området.
– Børne familier er dem der bruger de mobil enheder til at shoppe mest på.
– E-shoppere sammenligner i gns. 3 webshops.
87% af danskere fortrækker kreditkort. 80% af disse er til Dankortet.
– Pick-up services udgør nu 21% – Det er værd at overveje at implementere.
– Generelt er der få returnering. Tøj og sko ligger den på 10%.
– Kun 2% i Dansk e-handel er utilfreds eller meget utilfreds.

Danmarks største udfordring er online grænsehandel

– Op til 31% af handler på e-handel foregår i udlandet. Det er en stigning på 36.3% fra 2012.
– Den primære årsag til at folk køber i udlandet, er at man spare penge.
20% tænker ikke over at det er en udenlandsk webshop.

BIG BOKS
Den klassiske reklame fra PostDanmark. Dog endelig et tilbud som faktisk kunne være meget relevant for mange nystartede shops. Det er ganske enkelt et fuldt lager med hele setuppet ved PostDanmark hvor man selv kan sørge for pluk og pak. Et fedt koncept som lyder anbefalelsesværdigt. Tag fat i Jens Hoelgaard Christensen på – 21159617, hvis det kunne være noget. De kan iøvrigt også klare pick-and-pack.

En praktisk løsning som kan hjælpe nogle opstartsshops.

Afrundning herfra – De sidste to indslag er mere case baseret på enkelte shops som vi vil vende tilbage til på et senere tidspunkt i en kommende artikelrække. Så tak herfra for i dag.

Skrevet af

Top