Hungry.dk fortæller, at de på kun godt et år indtaget 50% af markedet for take away levering i Danmark. I en tid hvor Just Eat har modvind på de sociale medier og satser mere og mere på vækst i udlandet, er der blevet plads til større konkurrence på det danske marked.
Det er restauranterne og dermed forhåbentlig også forbrugerne, som bliver vinderne, når konkurrencen på take away delivery bliver hårdere og hårdere. Og lige netop nu har konkurrencen om at bringe mad fra restauranterne til din dør aldrig været hårdere. Fra nærmest monopol-lignende tilstande for få år tilbage til i dag hvor der er flere store spillere på det danske marked som, JustEat, Hungry.dk, e-takeaway.dk og Roomservice.dk.
Billigere for restauranterne
Hungry.dk som oplever stor vækst for tiden forklarer deres succes med, at restauranterne søger et billigere alternativ, når de vælger en udbringnings-service.
”Vi oplever at restauranterne føler sig meget presset af omkostningerne forbundet med håndtering af online bestillinger hos de eksisterende spillere i markedet, og aktivt er på udkig efter en billigere og bedre løsning. Det tilbyder vi. Samtidig kan vi, via en effektiv klargøringsproces, gøre det muligt for restauranten at modtage sine første bestillinger via os indenfor 24 timer fra samarbejdet indgås. Det finder restauranterne meget attraktivt”, udtaler direktør for Hungry.dk Rune Risom.
Ny typer mad som take away
Væksten skyldes også, at danskernes lyst til take away har spredt sig fra pizza og burger til at en bred vifte af verdens køkkener som thai, indisk og endda vores eget danske køkken.
”Der er helt klart sket en stor udvikling i hvilke typer af restauranter det er, der kan se potentiale i at tilbyde sin mad via portaler som vores. Typisk er det restauranter med egen udbringning der benytter vores service, men vi oplever nu også, at de restauranter der kun tilbyder afhentning af mad i restauranten, eller som tidligere slet ikke har tilbudt take away, kommer med på vognen. Den større variation kommer i sidste ende forbrugerne til gode”, siger Rune Risom.
Væksten får de danske udbydere til at tænke globalt, og det er nok ikke helt dumt. De seneste to år har virksomheder i USA, Tyskland og Storbritannien samlet modtaget investeringer for over 1 milliard kroner. Hungry.dk’s partner Delivery Hero rejste i januar 450 millioner kr. til virksomhedens vækst og ekspansion.
Redaktionen følger udviklingen.