Arkiver

DebatNyheder

Daniels time-out: NETS gør Danmark til en bananrepublik

NETSskandalen ruller, og det er kun toppen af isbjerget, det kan nemt blive den største medie- og sikkerhedsskandale vi har set nogensinde i Danmark.

Citeret fra forfatteren i bogen “Livet, det forbandede” af Ken B. Rasmussen, så kunne den ansatte ved IBM eller NETS undersøge alle danskere og deres kreditkort, færden og forbrug.

Jeg er dybt chokeret og ved slet ikke, hvor jeg skal starte.

Dette er et brud på alt, hvad man stoler på i et land, som før denne skandale kunne ses som et vestligt land. I dag ser jeg det som en bananrepublik med et sikkerhedsniveau, der kan sammelignes med en åben bankboks med alle danmarks værdier.

Jeg føler mig krænket. Om jeg så er blevet krænket eller ej, betyder for mig ikke noget, men at tro, man føler sig sikker og man kan have privatlivet i fred.

Endnu et knæk til troen på datasikkerhed, og denne gang er det Danmark, der er ramt, og hvis man kigger på det antal personer der kan være ramt så er det alle. Ja alle. Man kan hurtigt føre historien videre og tænke med væmmelse, at hvis Se&Hør har fået fat i disse oplysninger, hvem har så ellers. Hvem har statistik over alt vores forbrug og al vores færden.

Jeg er sikker på, at når du sidder og læser dette, så kan du nemt begynde at forestille dig alle mulige scenarier, hvor denne information er solgt til den ene eller anden instans.

Der skal rulle hoveder og ikke kun hos Se&Hør, som alle lige nu peger fingre af, men også hos NETS. Der skal virkelig ske noget revolutionerende hos NETS, for det er jo helt grotesk at, samtlige danskeres kreditkort oplysninger ligger i en åben database så ansatte i NETS og uden for NETS kan få fat i disse oplysninger.

1 kommentar

Skriv et svar