Arkiver

E-handelNyheder

Mobilbetaling: Facebook klar med Autofill

Mobile betalingsløsninger. Facebook har i mange år sværmet om ideen, men er nu endelig klar til at tage skridtet fuldt ud. En god idé, da mediets konkurrenter og øvrige virksomheder for længst har implementeret serviceproduktet.

Det allestedsnærværende sociale netværksmedie, Facebook, præsenterede for nylig et nyt digitalprodukt. Produktet skal hjælpe forbrugerne til at benytte mobile betalingsløsninger frem for traditionelle, og samtidig får de virksomheder, som tilbyder betalingsformen, både flere og nye potentielle kunder. Ved Facebook’s egen konference f8 Developers Conference blev sløret løftet for det nye tiltag, som i øvrigt ikke er helt ukendt på e-markedet.

En udstrakt hånd til virksomhederne
Mobilbetalinger findes efterhånden i mange afskygninger, fra bankoverførsler og tøj køb til parkeringsbilletter og cigaretkøb i den lokale kiosk.
Servicen letter mange elementer i dagligdagen, og på Shopsonlinekontoret har vi da også beskæftiget os overordentlig meget med betalingsmuligheden, som synes at overtage al traditionel betalingsform inden længe.

De dagsordensættende Facebook følger trop med den globale udvikling, og deres tiltag i mobilbetalingsregi handler om, at influere deres brugere til at benytte betalingsløsningen. Tiltaget kaldes Autofill og er egentlig en hjælp til deres virksomhedskunder, som køber sig ind på sitet i form af annoncering og deslige, for at facilitere mobilhandel gennem sociale medier.

Ikke noget nyt under solen
For nylig præsenterede de to virksomhedsgiganter Amazon og Twitter et samarbejde, hvor det sociale medie blev katalysator for bl.a. mobilhandel på webshoppen Amazon. Man kunne formode, at Facebook har ladet sig inspirere af TwitZon-projektet og ser muligheder i shopping gennem sociale netværksplatforme.

Autofill sigter mod at mobilshopping bliver mere effektiv og underholdende for forbrugerne, og er designet til at foretage betalinger mere enkelt. Dette sker i den automatiske udfyldning af finansielle oplysninger på de gine webshops, således forbrugeren ikke skal gentaste oplysninger ved hvert køb eller transaktion – som mobilbetalinger plejer at være konstrueret.

Facebook begyndte så småt at teste det digitale produkt sidste år, sideløbende med en intern brugerundersøgelse, der handlede om at forbedre den mobile købsoplevelse for kunderne. Facebook har arbejdet på at fremstå som en ”mobil reklameplatform” for at tiltrække nye investorer samt levere tjenester til de virksomheder, som er interesserede i at engagere forbrugere med hang til mobilbetalinger.

Facebook er altså klar med et nyt/gammelt tiltag, nu er det op til de købelystne mobilforbrugere at afgøre kurveudviklingen på succesraten.

Skriv et svar