Arkiver

Nyheder

FDIH E-handelsanalyse juni – Loyalitetsklubber giver ingen reel værdi!

Loyalitetsklubber er meget populære hos danskerne, især hos kvinderne. Dog føler hverken mænd eller kvinder, at de opnår en reel værdi af medlemskaberne i de fysiske og digitale salgskanaler, viser nye tal fra Dansk e-handelsanalyse i juni.

Tal fra Dansk e-handelsanalyse viser, at hele 72 % af danskerne er medlem af én eller flere kundeklubber, og at hele 50 % af danskerne er medlem af 2-5 kundeklubber. Især er kvinderne glade for kundeklubberne, hvor 81 % af kvinderne er medlem af én eller flere kundeklubber, mens det kun er 63 % for mændenes vedkommende.

Selvom danskerne har sagt ”ja” til at være med i mange kundeklubber, viser tallene også, at 40 % af de adspurgte kun bruger 1-2 af medlemskaberne aktivt, mens 30 % af de adspurgte slet ikke anvender medlemskaberne aktivt ved handel. Andelen af mænd, som ikke anvender loyalitetsklubberne aktivt ved handel er på 41 %, mens det for kvinderne kun er 19 %.

Årsag til den lave brugsgrad skal formentlig findes i svarene omkring værdiskabelsen i at være medlem af kundeklubberne. Det er overraskende, at hele 42 % af de adspurgte danskere ikke føler, at de opnår en reel værdi/besparelse ved at være medlem af en kundeklub. Der er kun en marginal forskel på denne holdning mellem kvinder og mænd.

[quote_box_center]”Der er ingen tvivl om, at der er hård konkurrence blandt loyalitetsklubberne om at få plads i kundernes pung og ikke mindst bevidsthed, således at salgsaktiviteterne kan øges. Og skal man vinde dette slag, viser analysen tydeligt, at der er behov for at øge værdien for både mænd som kvinder på tværs af de fysiske og digitale kanaler,” siger Adm. direktør Annette Falberg, FDIH.[/quote_box_center]

Screen Shot 2014-07-10 at 15.19.55

Skriv et svar