Arkiver

E-handelNyheder

Skatepro – EY Entrepreneur Of The Year vinder

Skatepro.dk, som er Skandinaviens største skate shop er dette års regionsvinder ved EY Entrepreneur Of The Year. Skatepro er på få år vokset til at være Skandinaviens største indenfor sit nichemarked og udfordrer nu på flere markeder i Europa.

EY kårede d. 5 november 2014 Skatepro, som den bedste vækstskaber i region Midtjylland.

Skatepro præsterede i regnskabsåret 2013 en bruttofortjeneste på 28 mio. kr. som er stigning i forhold til regnskabsåret 2012, hvor bruttofortjenesten lå på 20 mio. kr, dengang endte bundlinjen på 9,8 mio. kr. Hvor den i dag ligger på 13 mio. kr. [quote_box_center]”Selskabets ejere og medarbejdere udnytter en stor knowhow, når det gælder produkter og markeder. En god forståelse for kundebehov er en af forklaringerne på, at det går virksomheden rigtig godt. Derudover er det tydeligt, at parametrene service, kvalitet, pris, produkter, markedsføring og distribution har været indstillet til vækst og fortsat åbner nye muligheder for virksomheden. Der er fart og tempo over udviklingen, men virksomheden holder balancen og holder fast i væksten, siger Carsten Collin, partner og direktør i EY Entrepreneur Of The Year.”[/quote_box_center]

Med Skatepro sejr, er de nu klar til landskåringen, som finder sted i Bella Centeret d. 27 november. Her bliver det afgjort, hvem af de seks regionsvindere, der skal repræsentere Danmark ved EY World Entrepreneur Of The Year i Monaco i år 2015.[quote_box_center]”Skatepro er en passionsdrevet iværksættervirksomhed, der er gennemsyret af entreprenørånd. På få år er den vokset til at være Skandinaviens største indenfor sit nichemarked og udfordrer nu på flere markeder i EU,« siger EYs ansvarlige for dysten, Carsten Collin.”[/quote_box_center]

Skatepro Aps

Skatepro er en virksomhed, der er skabt på baggrund af stifter Jakob Høy Biegels egne behov. Jakob stod i sin tid meget på rulleskøjter og spillede rullehockey. Behovet opstod da Jakob og vennerne manglede reservedele til deres rulleskøjter, dermed tog Jakob sagen i egen hånd og bestilte reservedele hjem med henblik på videresalg. Jakob fik i samarbejde med en studiekammerat lavet en hjemmeside til formålet og efterfølgende opstod det vi kender som Skatepro i dag.

Skatepro er en meget behovsorienteret virksomhed, der ønsker at kunne betjene kunderne efter deres unikke behov. Skatepro figurerer i en nichebranche og har derfor differentieret sig ved at ramme og forstå kunden. Dermed kan man sige at kundeservicen finder sted på et meget højt niveau, med yderst passionerede medarbejdere.

Læs yderligere omkring Skatepro her: TOP 50: Skatepro Skandinaviens største skate shop

Skatepro var i konkurrencen oppe mod fire andre nominerede i den Midtjyske region. De nominerede var: Holmris A/S, LaserTryk.dk A/S, Trifork A/S, WhiteAway Group A/S.

 

Skriv et svar