Arkiver

NyhederUdland

Sveriges første e-commerce park – her skal fremtidens e-handel udvikles

Mandag d. 19 januar blev E-commerce park of Sweden indviet i en 4.000 kvadratmenter stor bygning, lokaliseret i Helsingborg. Her kan små og mellemstore e-handels virksomheder nu få kontorplads i forlængelse af Sveriges næststørste containerhavn. – Af Sisse Melsen.

Vi kender konceptet fra startup miljøet, hvor iværksættere arbejder under samme tag for at gøre brug af hinandens kompetencer og erfaringer. Ecommerpark.se har en ambition om at gøre netop dette for små og mellemstore e-handelsvirksomheder og dermed blive centrum for en voksende industri. Parken vil derudover udbyde logistik- og lagerløsninger til e-handels-virksomhederne.

De to grundlæggere af e-handelsparken Dan Nilsson og Karsten Deppert har valgt at placere sig midt ved Helsingborgs Havn på grund af de gode trafikforbindelser til Sverige og resten af Norden. Havnen hvor kontoret er placeret er i forlængelse af Sveriges næststørste containerhavn.

“Hele ideen bag E-commerce park of Sweden startede nogle år tilbage, hvor Dan Nilsson drev sin egen virksomhed Roliga Prylar og dermed på egen krop oplevede behovet for et sådant sted. Han ville skabe et kontor fællesskab hvor e-handlere havde mulighed for at sparre med hinanden, da de ofte sidder med de samme problematikker og dernæst også for at spare på de logististiske omkostninger. Dan Nilsson delte ideen med nuværende stifter Karsten Deppert, som nu nogle år senere kan præsentere Ecommercepark.se sammen for resten af verden.” Fortæller projektleder Amelie Lidén.

Små og mellemstore e-handel butikker støder på mange udfordinger og ofte de samme når forretningen skal skalere. Problematikkerne spænder bredt fra at kræve større lagerplads til at finde de rigtige kompetencer indenfor b.la. markedsføring, logistik eller lovlig. Hos e-handels parken i Sverige er målet, at trække på hinandens kompetencer og erfaringer for at minimere de hindringer man måtte støde på undervejs.

“Vores mål er at skabe et åbent og professionelt miljø hvor der er en oplagt mulighed for vidensdeling. E-handlere har den unikke fordel, at have en masse problemer til fælles, men hver virksomhed har deres egen specifikke målgruppe og dette gør det derfor nemt at dele knowhow og erfaringer mellem virksomheder, uden de er i direkte konkurrence,” siger projektleder Amelie Lidén.

Fokus for ecommerce parken vil især være på lageret, hvilket gør det muligt for virksomheder at leje på en kvadratmeter basis, som giver dem en høj fleksibilitet. En anden reel fordel bliver at lager og kontor er placeret lige ved siden af Sveriges næststørste containerhavn.

I første omgang vil ecommercepark.se have 2.000 kvm kontor-plads og et 5.000 kvm stort lager. I Løbet af de næste to år er målet, at udvide til det dobbelte fortæller Dan Nilsson. Målet er derudover at parken indenfor få år vil rumme mere end 40 virksomheder fra hele norden, som alle ønsker at skalere deres forretning hurtigere og bedre i de helt rigtige rammer.

ecommercepark

park

 

1 kommentar

  • Det er en super god ide, og jeg har længe tænkt på at der også burde være plads til noget lignende i Danmark. E-handel handler i stor grad om stordriftsfordele og det er lige fra logistik til udenlandsk talende kundeservice medarbejdere osv. Mindre e-købmænd, ville kunne opnå både vækst og omkostningsminimering ved at dele ressourcer.

Skriv et svar