Trusted Sport er en ny løbe-app, der hjælper løbere med at finde de løbe-events, der matcher deres behov bedst. Appen er den første sports-app, der giver brugere mulighed for at rate og dele ens løbeoplevelse.
Trusted Sport er Danmarks første sports-app. Med appen har brugerne mulighed for at finde anmeldelser af løbeevents, og man kan rate og dele ens løbeoplevelse med andre løbe entusiaster.
Så snart man har krydset målstregen, kan man rate løbet – både overordnet og på en række uddybende parametre samt skrive en kort kommentar. Ratingen deles herefter med de andre brugere, på sociale netværk og med arrangørerne bag eventet.
Dette skal ifølge folkene bag hjælpe løberne igennem sportsjunglen og give inspiration og motivation til næste løb. Desuden skal det hjælpe arrangørerne med at optimere deres løbevenets. Arrangørerne får med Trusted Sport en gratis online markedsplatform, hvor de kan oprette deres løbeevent og få ratings og feedback fra deltagerne.
Find vej gennem sportsjunglen
Idemanden bag Trusted Sport er tidligere professionel badmintonspiller Kristian Midtgaard, der har erhververfaring fra start-ups, manager-virke og bestyrelsesarbejde. Alt sammen med tilknytning til sport, sundhed og teknologi.
Ideen til Trusted Sport opstod i forbindelse med Kristian Midtgaards første arrangerede løb.
“En kammerat havde overtalt mig til at deltage i Helvede i Nord, et halvmaraton omkring Tisvildeleje, og så indtraf en række spørgsmål sig: Hvordan forbereder jeg mig til løbet, hvad skal jeg huske, er der noget særligt jeg skal medbringe osv.,” fortæller han og fortsætter:
“Under løbet mærkede jeg en helt fantastisk stemning, der har motiveret og inspireret mig til at løbe mange flere løb siden. Men så opstod spørgsmålet: Hvordan finder jeg de løb, der matcher mine ønsker, min fysik og mine behov? Og gad vide om andre stiller sig selv de samme spørgsmål og har et lignende behov,” forklarer Kristian Midtgaard.
Derved var ideen født og arbejdet med udviklingen af appen begyndte. Nu har det vist sig, at behovet var der.
Rundede de første 500 downloads efter blot en uge
Trusted Sport har allerede mere end 300 kommende løbeevents i kalenderen og rundede de første 500 downloads kun en uge efter lancering.
I forhold til ekstern investering, fortæller Kristian Midtgaard, at det udelukkende vil komme på tale, hvis det vil skabe værdi for brugerne og udvikle Trusted Sport i retning mod deres vision.
Indtil videre er det Trusted Sporst selv, der har investeret i projektet.
“Og det gør vi stadig, fordi Trsuted Sport er en gratis service for både løbere og løbearrangører,” lyder det fra Kristian Midtgaard.
Til spørgsmålet om virksomhedens ambitioner svarer han:
“De er store! Men lad os bare sige at de rækker uden for Danmarks grænser”.
Super fed app! Brugbar for aktive løbere som ønsker at dele deres ruter – kan klart anbefales!
Virkeligt fedt, at jeg kan finde lige det løb, der passer til mit behov! Håber at app’en fortsætter sin udvikling både herhjemme og på den anden side af grænsen.
Måske andre sportsgrene også skal medvirke på sigt??