Bragt første gang 5. november 2012.
Cybersquatters gør livet besværligt for både startups og eksisterende firmaer på nettet. Men med hensyn og god domænenavnsskik kan brugerne af internetsamfundet hjælpe hinanden.
Du har lige søsat dit nye projekt. Du mangler bare at lave en hjemmeside. Mange vælger at lade produktet eller servicens navn indgå i domænenavnet. Men desværre er navnet nogle gange optaget. Hvis det viser sig at være optaget af en person, som har registeret mange hundrede domænenavne, og som vil sælge dig retten til at bruge det til overpris, så har du nok fat i en cybersquatter.
I Danmark og mange andre lande er cybersquatting ulovligt. Det er en overtrædelse af markedsføringsloven og immaterialretten. Men det er først ulovligt, når der er tale om konkurrerende produkter og videresalg til overpris. Derfor kan domænehajerne godt opkøbe navne i stor stil, så længe de ikke anvender dem kommercielt.
8000 kroner for et domænenavn
Hos spiir.dk, et site, der hjælper brugerne med at få styr på deres privatøkonomi, har direktør Rune Mai selv måttet betale overpris for et domænenavn.
”Det var en nordmand, som tydeligs blot videresolgte domæner. Vi overvejede at gøre noget ved det. Men det ville trække i langdrag, og det havde vi ikke behov for i opstartsfasen,” siger Rune Mai.
8000 kr. endte de med at betale for at få domænenavet spiir.com.
Ifølge domænenavnslovens § 12 må der ikke registreres og anvendes domænenavne i strid med god domænenavnsskik. Reglen bruges til at finde en passende balance, som kan sikre, at værdifulde domænenavne bliver taget i brug på en måde, der gavner internetsamfundet.
Det er altså ikke god skik at opkøbe domænenavne med stærke associationer til en andens produkt. Loven trådte i kraft den 1. juli 2005, men Klagenævnet for Domænenavne træffer stadig afgørelser i et par håndfulde sager hver måned.
Flere topdomæner kan give forvirring
Fra 12. januar til 12. april i år var det muligt at ansøge om at registrere og administrere egne top-level-domæner. Et top-level-domæne er den del af domænenavnet, som står efter punktummet. Engang var der kun seks generiske topdomæner. Det er blevet udvidet med 19 og en lang række landetopdomæner.
Antallet vil nu i praksis blive ubegrænset, og de første topdomæner bliver en realitet i 2013 ifølge ICANN, som har hovedansvaret for det globale domænenavnssystem.
Rune Mai frygter, at det kan påvirke internetmarkedet negativt.
”Cybersquattere elsker at være kreative på den konto. Vi får sikkert en masse topdomæner med .dk1 eller .dk- med flere. Det vil gøre det svært for folk at se i Google, om det nu i virkeligheden er for eksempel spiir.dk,” siger han.
Desuden skal man passe på med at være for kreativ med sine topdomæner, mener Rune Mai.
”Det kan blive et helvede med egne topdomæner. Folk er vant til .com og .dk, og mange vil nok ikke kunne huske .biz eller .nu.,” forklarer han.
Hvad kan du selv gøre?
Der er heldigvis nogle ting, man som startup selv kan gøre for at undgå cybersquatting og sørge for at få brugerne navigeret til ens site.
Johan Frederik Schjødt, CEO og co-founder hos Autouncle.com har jævnligt hørt om cybersquattere i forbindelse med startups, der skal vælge domænenavn. Han har ikke selv været udsat for det, men giver det råd, at man skal registrere alle de domænenavne, som ligger tæt op ad ens hoveddomæne.
Rune Mai opfordrer til at undersøge markedet godt og for eksempel bruge programmet analytics til at se, hvad folk skriver for at nå til ens site.
Derudover kan man opkøbe nogle domæner med stavefejl eller vigtige søgeord til ens produkt, det har Rune Mai og spiir.dk gjort.
”Vi har faktisk selv købt et par ekstra domæner, fordi vi kan se, at folk staver forkert. Fx har vi spiir.dk, spir.dk og spirr.dk. Vi overvåger nettet for at se, hvad folk søger på for at nå til os,” fortæller Rune Mai.
Der er stadig cybersquattere derude
På trods af lovgivningen om god domænenavnsskik stiger antallet af tvister vedrørende cybersquatting stadig.
Ifølge WIPO, World Intellectual Property Organization, kan det have noget at gøre med den stigende internethandel, hvor folk søger efter et varemærke eller et produkt og løber ind i cybersquattere med domænenavne, som ligner det, de søger.
Johnny Petersen, partner og advokat hos Delacour Dania, mener, at stigningen kan skyldes efterspørgslen på egnede generiske topdomænenavne og uvidenhed om, hvordan cybersquatting kan forhindres.
”Årsagen kan nok findes i, at cyberquattere spekulerer i, at indehavere af varemærker og andre kendetegnsrettigheder ikke er altid ved, at der med domænenavnslovens regler er rigtig gode muligheder for at forhindre cybersquatting,” siger Johnny Petersen.
Til kamp mod cybersquatters
Johnny Petersen er ikke nervøs for, at det øgede antal mulige top-level-domæner vil gøre cybersquatting endnu mere udbredt. Det er meget omkostningskrævende at søge om registrering af den type topdomænenavne som fx lego eller vestas, forklarer han, og det vil næppe være besværet og pengene værd for en domænehaj.
Hvis vi skal modvirke stigningen i sager vedr. cybersquatting, mener Johnny Petersen, at det kræver, at flere får kendskab til de muligheder, lovgivningen allerede giver.
”Jeg mener, de gældende regler er tilstrækkelige til at dæmme op for cybersquatting. At registranter ikke må registrere og bruge domænenavne i strid med god domænenavnsskik, og at de heller ikke må registrere og beholde domænenavne kun med videresalg for øje,” siger han.
Gode råd til startups
Hvis man som startup bliver udsat for cybersquatting, mener Johnny Petersen ikke, at man skal betale for at få overdraget domænenavnet.
”Man skal under ingen omstændigheder betale en cybersquatter et langt større beløb for at få et domæne end registreringsomkostningerne. Ifølge domænenavnsloven skal cybersquatteren overdrage domænet vederlagsfrit via DK Hostmaster eller Klagenævnet for Domænenavne,” forklarer han.
Hvis alle, som ønsker at registrere et domænenavn, tager hensyn til andre registranter og overholder god domænenavnsskik, vil cybersquatting ikke være et stort problem.
”Der er ingen tvivl om, at det er frustrerende at skulle bruge tid og kræfter på at slås med en cybersquatter, men grebet rigtig an kan en sag mod en cybersquatter klares relativt hurtigt og inden for et rimeligt budget. Også for en startup-virksomhed.
Denne artikel er en del af vores content-partner program og er lavet sammen medAdvokatfirmaet Delacour Dania. De er et advokatfirma, der kan hjælpe din startup virksomhed. De yder bistand inden for samtlige juridiske fagområder, men har som deres væsentligste arbejdsområde erhvervsretlig rådgivning til danske og udenlandske virksomheder.
