I opstartsfasen har det danske online vaskeristartup Washa oplevet en af de klassiske udfordringer for tosidede platforme – vanskeligheder med onboarding af brugere og erhvervsdrivende. Særligt de erhvervsdrivende skulle Washa holdet overbevise.
For mange tosidede platforme – altså en platform der er afhængig af både brugere på den ene side og erhvervsdrivende på den anden – er en af de aller største udfordringer onboarding. De erhvervsdrivende er ikke interesserede i at blive en del af en platform uden brugere – og omvendt. Og det er netop den type udfordring, som Washa også mødte i opstartsfasen af deres tosidede platform – et online vaskeri, der henter sine brugeres beskidte vasketøj og leverer det rent tilbage efter vask hos professionelle vaskerier og renserier.
“Vores tanke var, at hvis vi blot havde 20 mennesker i netværket, der kunne bruge vores platform som vaskeservice, ville der være et generelt behov for det blandt andre. Og det var der,” udtaler medstifter og CEO i Washa, Karim Ben M’Barek.
Hos Washa lavede man ikke mange markedsundersøgelser, inden produktet blev sat i verden. I begyndelsen havde de ikke andet end en billig hjemmeside lavet i paint, men den fungerede – og stille og roligt begyndte de at få kunder på platformen.
Læs også: Udfordringen: Planday indtager USA – Onboarding
Vaskerier var skeptiske i starten
Den store udfordring for Washa var at få vaskerier og renserier ombord – uden dem ville forretningsmodellen og platformen ikke fungere.
“Derefter kom arbejdet med at få aftaler i hus med vaskerier. Det var ikke helt nemt, da mange renserier syntes, at ideen var god, men ville se, at Washa kunne stå distancen,” forklarer Karim Ben M’Barek.
Washa, der nu kan levere rent tøj til brugere i hele Storkøbenhavn, blev startet i februar 2014 og fik medvind i Danmark, da de deltog i det populære DR program Løvens Hule. Teamet gik derfra med en investering på i alt 1,5 million kroner fra de digitale iværksættere Jesper Buch, Tommy Ahlers og Christian Stadil.
En af de andre udfordringer ved at opbygge en tosidet platform, som Washa holdet er stødt på, har været hele tiden at skulle omstille og tilpasse sig nye krav fra brugernes side. Derfor stiller de dagligt sig selv spørgsmål, om hvad deres kunder tænker, hvad de kan gøre bedre, og hvad der skal laves om. De måler for eksempel på, hvad der fungerer på deres hjemmeside og app, og måske endnu vigtigere, hvad der ikke virker som planlagt.
Irritation over vasketøj førte til ideen om det bekvemmelige vaskeri
Ideen til Washa kom en dag, hvor holdet sad og brokkede sig over besværet med vasketider i en fælles vaskekælder. Der var aldrig ledige tider, og de oplevede altid en masse bøvl omkring det. Alternativet var at tage vasketøjet hjem til de gamle i den klassiske, blå IKEA-pose. I stedet valgte de to venner, at de ville forsøge at finde en smartere vej, og den vej blev platform startuppet Washa.
“Efterhånden foregår alt online. Alt er jo nemmere, hvis tingene kan gøres via internettet, og du kan gøre det når som helst,” forklarer Karim Ben M’Barek.
Washa håbede, at de ville ramme en efterspørgsel af bekvemmelighed. Vasketøj bliver nedprioriteret i en travl hverdag med job, børn og indkøb, og deres mål var at løse dette problem på en simpel måde.
“Vi ser Washa som en service, der gør hverdagen en smule lettere for familier og folk, som simpelthen prioriterer at bruge deres fritid på sjovere ting end vasketøj,” fortæller Karim Ben M’Barek.
Det er også Karim Ben M’Barek’s bud på, hvorfor de oplever, at deres digitale platform har medvind.
Det kom som en overraskelse for Karim Ben M’Barek, at online vaskeri endte med at blive hans levevej. For hvem skulle have troet, at det kunne blive en god forretning at vaske tøj for andre? Det havde han i hvert fald ikke.
Website i paint…gtfo…really? Tynde og urelevante citater om at alt er koblet til internettet og en intetsigende og overfladisk definering af service og udfordringer.
Trendsonline kom venligst ind i kampen. Denne tynde SEO opbyggende tekst har ingen værdi for læseren. Jeres artikler kunne godt trænge til en opstramning med et klare fokus på dybde og relevans.
Hej Erik
Tak for din kommentar.
På redaktionen arbejder vi hele tiden med at gøre vores indhold bedre og mere relevant for vores læsere, så vi tager naturligvis din kritik til os.
Mange hilsner
Tina