Flere og flere danskere køber gaver til deres bedre halvdel, når det amerikanske fænomen valentinsdag skal fejres. I år er den ellers berygtede ‘Christian Grey-fantasi’ byttet ud, det er nemlig de mere blide former for legetøj, der hitter hos Europas største sexshop sinful.dk.
Det er ikke kun de traditionelle forhandlere, der i forbindelse med valentinsdag langer ekstra mange varer over disken. Medejer af Sinful.dk, Mathilde Mackowski oplyser nemlig, at salget af erotiske varer stiger med 30 procent i ugen op til valentinsdag sammenlignet med resten af året.
I modsætning til forrige år er det dog nogle helt andre typer produkter, danskerne køber i år.
“Sidste år kulminerede Fifty Shades of Grey-feberen på valentinsdag, hvor filmen havde premiere, og det smittede af på de indkøb, folk gjorde. Det var tydeligt at se, at folk var meget nysgerrige omkring bondage og det mere eksperimenterende SM-univers,” fortæller Mathilde Mackowski.
Romantikken blomstrer igen
I år er det helt modsat. Nu er det hårde skiftet ud med mere blidt legetøj, hvor kildefjer, massageolier og erotiske spil der topper. Men det er ifølge Mathilde Mackowski ikke spor mærkeligt:
”Jeg tror, at fordi de fleste af os har så travlt i hverdagen, så har vi brug for noget helt modsat, når vi skal slappe af og forkæle hinanden. Derfor køber folk legetøj i den mere romantiske og bløde afdeling, hvor de kan gå mere i dybden med hinanden,” siger Mathilde Mackowski.
Danskerne skal hjælpes til bedre sex
Produkterne hos Sinful er udover, at medvirke til at opfylde helt basale menneskelige fysiologiske behov, med til at bidrage positivt til forbrugerens hverdag og privatliv, hvortil sortimentet er nøje udvalgt til webshoppen.
”Vi brænder for at hjælpe vores kunder til et bedre sexliv i tråd med vores statement: “Get better sex with sex toys”. [..] Med det menes, at vi gør alt, hvad der står i vores magt for, at folk oplever bedre, sjovere og mere legende sex med det sexlegetøj de køber hos os. Vi føler, at vi har et ansvar for, at vores kunder får en dejlig oplevelse,” fortæller Mathilde Mackowski.
Ifølge hende ligger der altså en stor bekvemmelighed i, at kunne bestille så pikante produkter online, og derved undgå det, som desværre stadig kan være tabuiseret eller på anden måde ildeset, og grænseoverskridende, som at stå i en fysisk butik og kigge på lyserøde, kaninformede masturbationsapparater. Derfor er det en stor sejr når agendaen om et mere åbent forhold til sexlegetøj lykkes.
“Det handler jo om at italesætte dét, der giver røde kinder,” pointerer Mathilde i artiklen: Sinful.dk – pikant hjælp til selvhjælp.