Arkiver

Content PartnereE-handelGuideNyheder

SEO: Fokuser på at skabe værdi i stedet for at please søgemaskinerne

Vi taler hele tiden om det. Søgemaskineoptimering eller SEO, som den mundrette engelske forkortelse lyder, er blevet en vigtig del af enhver virksomhedsejers online tilstedeværelse og hverdag. Men hvad er det egentligt lige det skal gøre godt for og hvordan følger man med Googles evigt foranderlige regler på området.

Trendsonline har talt med SEO-specialist hos e-handelsbureauet Conversio, Jonas Venning Larsen om hvad man selv kan gøre, som startup for at holde sin virksomhed relevant i forhold til søgemaskinerne.

Hvad kan SEO gøre for dig?

“Kort sagt handler det om at opnå en højere synlighed på tværs af relevante søgninger i de organiske resultater i Google og andre søgemaskinerne. Jeg referere til Google i det jeg skriver til dig her, da de sidder på 95 % af markedet i Danmark. Dog vil SEO dog typisk forbedre synligheden i alle søgemaskinerne, da det langt hen ad vejen er de samme faktorer de ligger vægt på,” forklarer Jonas Venning Larsen.

Han fortæller, at SEO handler om, at søgemaskinerne kan forstå din hjemmeside – både teknisk og indholdsmæssigt. Det tekniske fundament på hjemmesiden er det, der giver grundlaget for, at Googles robotter kan gennemgå siden mest optimalt og forstå din side – og dermed vurdere dens relevans i forhold til hvad Googles brugere søger efter. Samtidig vil SEO-optimering i mange tilfælde også øge brugervenligheden, hvilket Google har stort fokus på.

“Indholdet på din hjemmeside giver Google mulighed for at definere, hvilke søgninger, der er relevant at vise din hjemmeside ved. Google vurderer hjemmesiden ud fra en lang række faktorer, der kaldes ‘Ranking Factors’. Det er disse ranking factors man arbejder med inden for SEO. Der er et utal af ‘ranking factors’, men mange af dem er ukendte, da Googles algoritme er hemmelig,” uddyber Jonas Venning Larsen.

Han forklarer at nogle af de vigtigste ‘ranking factors’, man kender til, er stærke links til din hjemmeside og noget værdifuldt og unikt indhold.

Bliv fortrolig med tags og links

Når man skal SEO-optimere, er det først og fremmest vigtigt at vælge et system, hvor der er styr på de tekniske elementer i forhold til SEO og samtidig gør det nemt for webmasteren selv at arbejde med SEO, understreger Jonas Venning Larsen.

“Jeg har selv været med til at udvikle SEO-delen på Salecto.dk og definere, hvilke elementer systemet skal indeholde, så det lever op til de SEO-tekniske krav, så det kan jeg naturligvis anbefale, at man kigger på,” smiler han.

“Dernæst handler det om at få tilført godt indhold til så mange sider som overhovedet muligt og udfyldt ‘title tags’. Jo mere indhold der er, jo større er chancerne for at opnå synlighed på en bredere række søgeord. Det er selvfølgelig vigtigt at have fokus på de rigtige søgeord – det kan dog være svært at gennemskue for en uerfaren, hvilke søgeord, der er mest relevante. Derfor vil jeg anbefale at koncentrere sig om, at skrive tekster, der kan give brugerene værdi og ikke tænke så meget over at please søgemaskinerne,” uddyber Jonas Venning Larsen og forklarer at dette ofte automatisk vil give tekster, der også er målrettet de rigtige søgeord.

Samtidig med søgeordene skal der opbygges nogle links til hjemmesiden. Links er nemlig en af de allervigtigste faktorer for god søgemaskineoptimering.

“Det bedste vil være at få nogle links fra anerkendte hjemmesider, hvilket dog ofte kan være svært for en helt ny hjemmeside. Det handler i stedet om at få opbygget en god volumen af links til hjemmesiden. Dog skal du være opmærksom på ikke at få links fra spamsider, der for eksempel har erotisk indhold eller links fra gamblingsider, ppåpeger Jonas Venning Larsen.

I stedet kan linksene være fra venner, bekendte og leverandører, men man kan også sprede sit indhold på de sociale medier.

“Det handler altså om at udnytte sit netværk. Der er rigtig mange faktorer, der spiller ind, når man skal opbygge en god linkprofil, hvilket langt hen ad vejen kræver en ekspertviden,” forklarer han og fortsætter:

“Når man er begyndt at arbejde med ovenstående, og forhåbentligt er begyndt at få en omsætning, så vil det være et godt tidspunkt at overveje at bruge penge på en specialist, da der er et godt fundament at arbejde videre med. Dette giver mulighed for at målrette indholdet endnu mere mod de bedste søgeord og derudover skabe den rigtige opbygning af linkprofilen.”

Skræddersy din løsning

Jonas Venning Larsen anbefaler til en hver tid at man skræddersyr sin SEO-løsning. Det giver nemlig mulighed for at arbejde aktivt med din hjemmeside ud fra dine behov. Dermed kan du lave indledende analyser, der giver grundlag for en god strategi, og du kan hele tiden justere ud fra behov, der måtte opstå.

“Dermed ikke sagt, at et standard-værktøj ikke kan bruges. Det kræver dog, at man selv har evner til at reagere på de fejl eller muligheder, et værktøj vil påpege. Samtidig vil et standard-værktøj arbejde ud fra nogle standard punkter, der måske ikke identificerer de største potentialeområder.”

Han ser det som langt mere værdifuldt at finde et bureau eller en SEO-specialist man har tillid til fordi:

“De kan gennem en kombination af flere standard-værktøj, manuel gennemgang og erfaring give dig langt bedre resultater. Det er blot vigtigt, at de garanterer dig 100 procent gennemsigtighed i deres arbejde. Det giver dig en større sikkerhed for, at der rent faktisk bliver udført et godt stykke arbejde, og samtidig vil du også selv lære noget, der på sigt gør dig i stand til at varetage en langt større del af arbejdet.”

Skriv et svar