Vi lever i en datatid, hvor der bliver holdt øje med os døgnet rundt. Det kan have sine fordele, men når alt kommer til alt, så handler overvågning om indsamling af data med profit for øje.
Når vi shopper, bliver det registreret af iBeacons, og vores dankort laver digitale spor. Der hænger overvågningskameraer i lygtepæle og på husmure for at tjekke trafikken og sikre mod røverier og overfald, og alt hvad vi lægger på nettet, kan spores og gemmes af cookies og deslige.
“Overvågningen har taget totalt overhånd. Så kort kan det siges. Og selvfølgelig har det det, for det er så nemt, og der er så mange penge i det, ” siger Pernille Tranberg, uafhængig rådgiver i dataetik og med-grundlægger af DataEthics.eu.
Hun forklarer udbredelsen af overvågning som en slags ny tidsalder. På samme måde som industrialiseringen skabte nye forretninger og en større strøm af penge, er vores nutid præget af vækstfaktoren dataovervågning.
“Jo mere overvågning, jo bedre kan virksomheder optimere deres budskaber til brugerne. Industrien kan overvåge logistik, vind og vejr, finde de mest optimale sejlruter, forudse hvornår reservedele bryder sammen eller hvor det er smartest at placere nye vindmøller,” fortæller Pernille Tranberg og tilføjer:
“Alle former for overvågning handler jo om at indsamle data, og det er ret uproblematisk, når det ikke drejer sig om persondata. Men der hvor det begynder at blive følsomt, er når det handler om dig og mig. Der skal man virkelig tænke sig godt om, for det er nemt at krænke privatlivet og retten til selvbestemmelse.”
Det er den skjulte overvågning, vi skal være opmærksom på
Når vi i bybilledet ser kameraer, betyder det – generelt sagt – ikke så meget for os længere. Videoovervågning er en kamp, vi har opgivet, som Pernielle Tranberg formulerer det. Vi er blevet vant til det, selvom det er en meget synlig måde at blive overvåget på. Der hvor overvågningen nu er ved at tage overhånd, er især på nettet, hvor det er mere skjult.
“Jo mere viden man har om dig, jo mere kan man manipulere med dig. Det afhænger meget af, hvem der har adgang til dine data, og om du har tillid til dem,” siger hun.
Ser man på sit nyhedsfeed på Facebook er det jo ikke tilfældigt, hvad der kommer frem. Men Facebook er ikke til for at gøre livet lettere for dig, men for at gøre livet bedre for deres aktionærer, siger Pernille Tranberg.
“Facebook kalder det personalisering, og det lyder godt, men hvad du ser i dit feed, er en form for manipulation. For hvem er det egentlig, der bestemmer, hvad der er relevant for dig – er det dig selv eller dem?”
Vi skal selv være herre over, hvem der ser med
På den måde bør vi lære at være smarte med, hvad vi deler. Via apps og gps’er kan vi overvåge os selv og hinanden – i sundhedens, effektivitetens eller sikkerhedens navn – men det er vigtigt, at vi selv er herre over, hvem der ser med, mener Stefan Bech, stifter af appen Watcher.
”Brugeren af Watcher er i total kontrol over, hvem de deler deres rute med. Det er vigtigt for os, at brugeren kan vælge en privatfunktion, fordi vi anerkender, at der der nogle mennesker, der ikke har lyst til at dele deres lokation med alle,” siger han.
Watcher er en ny app, som stormer frem i Appstore, der lader dine venner eller forældre følge dig virtuelt hjem – fra skole, fra byen, fra vennerne. Du bestemmer selv, hvem du deler din rute med i din kontaktliste, og de får kun din rute at vide, hvis der sker noget uventet.
Læs mere om Watcher: Dansk anti-stalker app er nr. 1 i App Store
”Brugerne får en tryghed ved at vide, at selvom de går alene, så er der nogen, de selv har udvalgt, som ved, hvor de er henne. Hvis der sker noget, forsvinder de ikke sporløst,” forklarer Stefan Bech.
Det er noget af det, overvågning også kan. Det kan gøre os trygge. Og det kan være demokratiserende, fortæller Pernille Tranberg, men det kan også være det stik modsatte.
“I dag bliver de store, dem med magten, virksomhederne, staten og organistionerne mere og mere lukkede og individerne bliver tilsvarende mere og mere åbne. Det er demokratiundergravende, og det er det, der bekymrer mig allermest,” siger hun.
Der er opstået en modreaktion
Derfor er der da også opstået en modbevægelse, hvor flere og flere vil skjule deres data. For eksempel er der kommet en masse alternativer til Google, hvor anonymiseret søgning er kodeordet og hvor din søgning bliver fulgt af hundrede af ekstra søgninger, så det ikke står klart for algoritmerne, hvad du egentlig søgte på – hæmoridecreme eller en af de af søgemaskinen generede søgninger?
Pernille Tranberg har også oplevet en stigende interesse for de oplæg hun og Marianne Steen laver i samarbejde med Lærernes Brancheforening, License2share.
“Mange unge er blevet dygtige til at gebærde sig på sociale medier, nogle gange endda bedre end voksne, men sociale medier fortæller ufatteligt meget om dig, og det lærer vi udvalgte folkeskole- og gymnasieklasser om,” siger Pernille Tranberg.
Nogle gange bliver vi faktisk så gennemsigtige på sociale medier, at vi bliver uinteressante. Vi har allerede lært alt om folk fra deres profiler, inden vi møder dem rigtigt. Ting, som måske gør, at vi frasorterer dem som fremtidige venner eller kolleger.
“Privatliv er noget, der rager alle. Mange siger, de ikke har noget at skjule, men det har vi alle. Det afhænger bare af relationen. Når folk siger, de ikke har noget at skjule mener de ofte, de ikke har gjort noget kriminelt, og så kan man sagtens være gennemsigtig. Men det dur ikke,” siger hun.
