Da mediekoncernen Jysk Fynske Medier oplevede at de slet ingen ansøgere fik på deres udviklerjobopslag, indså de, at det var tid til at tage nye metoder i brug. Løsningen kom fra en utraditionel kant.
Jysk Fynske Medier opstod i januar 2015, som resultatet af en fusion mellem mediehusene Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier i januar 2016 blev også Midtjyske Medier optaget i det, der nu er Danmarks næststørste mediekoncern. Med 13 dagblade, 64 ugeaviser med et samlet oplag på 1,6 millioner og 5 radiostationer dækker de et område med cirka 1,5 millioner indbyggere og er arbejdsplads for 1700 medarbejdere.
Én faggruppe har mediekoncernen dog haft særligt svært ved at rekruttere:
“Vi har i flere år ledt efter dygtige udviklere og har haft meget svært ved at finde dem lokalt. Da vi efter en række jobopslag ikke modtog nogen ansøgninger fra kvalificerede kandidater, begyndte vi at kigge på alternative måder at finde talenterne,” forklarer Morten Boldt, der tidligere har været Lead Developer på Jysk Fynske Medier og nu er Udviklingschef på en af Danmarks 10 største hjemmesider, GulogGratis.dk, som hører under Jysk Fynske Medier.
Måtte ty til alternativer
Det er her, organisationen AIESEC kommer ind i billedet. AIESEC er verdens største organisation drevet udelukkende af studerende og nyuddannede. Den har til formål at fremme lederskab og tværkulturel forståelse hos unge verden over. Det gør de blandt andet ved at skabe forbindelse mellem talentfulde unge og virksomheder.
Læs mere: Talent-tørken: Her er hjælpe til at hente talenterne direkte fra universitetet
“Vi har kunne sætte et jobopslag op i deres system, hvorefter vi har modtaget en masse spændende ansøgninger fra motiverede og højtuddannede kandidater, som vi ellers aldrig ville have haft mulighed for at komme i kontakt med,” fortæller Morten Boldt.
Over de seneste år har mediekoncernen haft omkring 10 AIESEC-trainees. Alle har været ansat som programmører og har haft en praktik-periode på 18 måneder, som er den længst mulige periode, man kan ansætte en AIESEC-trainee.
“Vores trainees har været fra Brasilien, Mexico, Columbia, Portugal, Tunesien, Nigeria og flere andre lande. Vi har fastansat 5 efterfølgende, 1 bliver fastansat, når hans trainee-periode udløber 31. juli og 2 er taget til andre job i software-huse i Danmark. De sidste har selv valgt at tage tilbage til deres hjemlande,” siger Morten Boldt.
Udenlandske udviklere ændrer arbejdskulturen
Morten Boldt fortæller, at de mange udviklere fra forskellige kulturer bestemt har sat deres præg på udviklingsafdelingen. Blandt andet er arbejdssproget blevet engelsk og ind imellem er der eksotiske specialiteter på menukortet. Morten Boldt ser dog kun udviklingen som en berigelse for udviklingsafdelingen.
“Vores trainees har været dygtige til at integrere sig i lokalsamfundet og har fået opbygget netværk og vennegrupper og fungerer i dag på lige fod med alle andre ansatte i koncernen. Derudover betyder det, at vi lærer om hinandens kulturer og får en masse ny viden og smager på en masse spændende og til tider ret anderledes specialiteter.”
Hvis du mangler udviklere til din virksomhed, kan du kontakte AIESEC på dette link og tage en snak om behovet i din virksomhed.
Awesome post!
Thank you very much for sharing interesting articles.
<a href="https://terrariumtvonwindows.yolasite.com/">Terrariumtvapp</a>