Arkiver

Content PartnereNyhederSponsoreret indholdSustainable Tech

Funding eller forskning: Hvad er bedst for produktiviteten?

[:DA]Der skal fokus på vidensdeling mellem forskermiljø og SMVer og investeringer, hvis Danmark skal få sat skub i produktiviteten. 

Den danske produktivitet er dalende. Faktisk har vi rangeret lavest blandt OECD-landene i de sidste 20 år, men nu står det rigtig slemt til, viser en analyse fra Dansk Industri. Så hvordan vender vi skuden – satser vi på investeringer, forskning eller måske et miks af begge to?

Thomas Klem Andersen fra Scion DTU har for nylig publiceret en artikel om emnet, hvor han refererer til Dansk Industris teori om den manglende danske produktivitet. De mener, ifølge ham, at årsagen ligger i manglende investering i ny teknologi og udstyr. Men Thomas Klem Andersen foreslår en lidt anden indgangsvinkel, nemlig et fokus på vidensdeling mellem forskermiljøet og de små og mellemstore virksomheder.

Scion DTU faciliterer et udviklingsforløb, Smart Innovation, som gør netop det. De etablerer kontakt og samarbejde mellem deres virksomheder og 12 forskellige forskningsinstitutter tilknyttet DTU. Virksomhedernes gevinst består af 400 målrettede forskningstimer, mentorforløb, fundingstrategi, hjælp til forretningsudvikling og adgang til workshops. Og det har vist sig at virke, påpeger Thomas Klem Andersen i artiklen.

Læs også: Scion DTU: 80% af vores virksomheder vokser

Ifølge en Damvad rapport fra 2012 har virksomheder, der samarbejder med universiteter en årlig stigning i produktivitet på ti procent i forhold til kontrolgruppen.

Godt nyt for rederier verden over

Greensteam er en af de virksomheder, som har oplevet store fordele ved tilknytningen til Scion DTU. Til daglig er de at finde i Scion DTU’s lokaler i Lyngby, hvor de samarbejder med forskerne fra DTU Space og Polar DTU. Virksomheden arbejder på udvikling af en løsning, der skal optimere skibes hastighed og maksimere deres brændstoføkonomi.

Virksomheden blev stiftet i 2007 af blandt andre to engagerede PhD’er fra DTU og har i dag afdelinger både i Danmark og i Polen.

Greensteam har udviklet løsninger, der indsamler data fra skibets propel og ror, vind- og vejrforhold, skibets placering via GPS, brændstofmålinger, skibets ekkolyd og bølge- og strømforhold i området. Alle data bliver behandlet i “real-time” og viser beregninger af skibets brændstofforbrug og præsenterer forslag til optimering. Disse beregninger kommer frem både på kommandobroen, men også på land. På den måde kan rederiet styre hele sin skibsflåde hen mod optimal brændstof-effektivitet.

Håbet er, at kunderne i fremtiden vil kunne spare op mellem en til fem procent af deres brændstofforbrug. Det lyder måske ikke af meget, men det forløber sig faktisk op i mellem 50.000 og 250.000 euro om året, så det er en besparelse, man kan mærke. Og så er der den grønne bonus; optimal udnyttelse af brændstofforbruget hjælper til at nedbringe CO2-udledningen og andre skadelige gasser.

Greensteam er oprindeligt en færøsk virksomhed, og deres første funding kom også fra forskellige færøske private og offentlige organisationer. Men deres største investor er det internationale BP, den over 100 år gamle britiske olie-koncern.

Gyldent samarbejde

Jens Olaf Pepke Pedersen, senior scientist hos DTU Space & Polar DTU, har været glad for samarbejdet med Greensteam. Så glad at forskerteamet har valgt at fortsætte samarbejdet for egen regning.

Ifølge ham har det været en spændende oplevelse at samarbejde med Greensteam. De kom med nogle ønsker til data, fortæller han, som faldt sammen med et eksisterende forskningsprojekt, der analyserer satellitdata om vejr- og strømforhold, med det formål at forbedre skibenes ruteplaner. Dataene fra satellitter kan give et bedre billede af strømforholdene, og det er gavnligt i forhold til at udvikle nogle modeller til at forudsige strømforholdene, inden skibene sejler ind i dem.

“Man vil jo gerne for så vidt muligt undgå at sejle i stærk modstrøm,” forklarer han.

Og Greensteam kom så med en lignende vision, fortæller forskeren.

“De ville jo også have fordel af forbedrede ocean-data, og det lå jo så parallelt med det, vi allerede var i gang med,” påpeger Jens Olaf Pepke Pedersen og fortsætter:

“Det produkt, vi gerne vil levere med tiden, viste det sig, at de havde en anderledes anvendelse for. Vi vil jo gerne kunne forudsige vejrforholdene, men det er også gunstigt at bruge dem retroperspektivt, og det er blandt andet en af de ting, som Greensteam også arbejder med.”

Derfor ville de gerne være med et stykke vej endnu, i det omfang de kunne få tid til, forklarer Jens Olaf Pepke Pedersen.

“Vi vil jo gerne have, at vores forskning bliver brugt til noget. Danmark har jo investeret en masse penge i de europæiske satellitter, og der er et stort potentiale i at udnytte de satellitdata, vi i forvejen betaler til,” siger han.

Et skub på vejen

Greensteam har langt hen ad vejen været selvkørende, de har selv udviklet deres performance monitoring værktøjer, men stifter Daniel J. Jacobsen fortæller, at gennem Scion DTU’ projekt, Smart Innovation, har de fået adgang til forskere på DTU, som har hjulpet dem med en masse data og forskning til arbejdet med at udvikle prognoser. Og det har givet deres udvikling et skub fremad.

“Vi kunne nok godt have opnået udviklingen på egen hånd, men det har klart gjort det nemmere, at have kontakt til eksperter og at de er så tæt på,” fortæller han.

Derfor er de også glade for det fremtidige samarbejde.

“Det er jo et langsigtet projekt, vi har gang i her, så vi er glade for at kunne bibeholde kontakten og udveksle erfaringer på sigt,” lyder det fra Daniel J. Jacobsen.

Daniel J. Jacobsen ser lyst på fremtiden. Han ser store muligheder for udnyttelse af data fra shipping-verdenen til at forståskibenes ruteplanlægning bedre, og derved mulighederne for at spare en masse brændstof. Og det mener han, at Greensteam kan gøre.

Et sidste råd

Ifølge Daniel J. Jacobsen er det bedste, et nyt startup kan gøre, at slå koldt vand i blodet.

“Gør det simpelt, undgå at bruge en masse penge på at skalere op i starten, og så fokusér på at udvikle forretningsmodellen, så du kan se, om konceptet holder,” råder han.

Hvis ideen holder vand, så skal udviklingen nok komme og med den produktiviteten.

[:en]Der skal fokus på vidensdeling mellem forskermiljø og SMVer og investeringer, hvis Danmark skal få sat skub i produktiviteten. 

Den danske produktivitet er dalende. Faktisk har vi rangeret lavest blandt OECD-landene i de sidste 20 år, men nu står det rigtig slemt til, viser en analyse fra Dansk Industri. Så hvordan vender vi skuden – satser vi på investeringer, forskning eller måske et miks af begge to?

Thomas Klem Andersen fra Scion DTU har for nyligt publiceret en artikel om emnet, hvor han refererer til Dansk Industris teori om den manglende danske produktivitet. De mener, ifølge ham, at årsagen ligger i manglende investering i ny teknologi og udstyr. Men Thomas Klem Andersen foreslår en lidt anden indgangsvinkel, nemlig et fokus på vidensdeling mellem forskermiljøet og de små og mellemstore virksomheder.

Scion DTU faciliterer et udviklingsforløb, Smart Innovation, som gør netop det. De etablerer kontakt og samarbejde mellem deres virksomheder og 12 forskellige forskningsinstitutter tilknyttet DTU. Virksomhedernes gevinst består af 400 målrettede forskningstimer, mentorforløb, fundingstrategi, hjælp til forretningsudvikling og adgang til workshops. Og det har vist sig at virke, påpeger Thomas Klem Andersen i artiklen.

Læs også: Scion DTU: 80% af vores virksomheder vokser

Ifølge en undersøgelse fra 2012, viser virksomhederne, der samarbejder med Scion DTU, nemlig en årlig stigning i produktivitet på ti procent i forhold til kontrolgruppen.

Godt nyt for rederier verden over

Greensteam er en af de virksomheder, som har oplevet store fordele ved tilknytningen til Scion DTU. Til daglig er de at finde i Scion DTU’s lokaler i Lyngby, hvor de samarbejder med forskerne fra DTU Space og Polar DTU. Virksomheden arbejder på udvikling af en løsning, der skal optimere skibes hastighed og maksimere deres brændstoføkonomi.

Virksomheden blev stiftet i 2007 af blandt andre to engagerede PhD’er fra DTU og har i dag afdelinger både i Danmark og i Polen.

Greensteam har udviklet løsninger, der indsamler data fra skibets propel og ror, vind- og vejrforhold, skibets placering via GPS, brændstofmålinger, skibets ekkolyd og bølge- og strømforhold i området. Alle data bliver behandlet i “real-time” og viser beregninger af skibets brændstofforbrug og præsenterer forslag til optimering. Disse beregninger kommer frem både på kommandobroen, men også på land. På den måde kan rederiet styre hele sin skibsflåde hen mod optimal brændstof-effektivitet.

Håbet er, at kunderne i fremtiden vil kunne spare op mellem en til fem procent af deres brændstofforbrug. Det lyder måske ikke af meget, men det forløber sig faktisk op i mellem 50.000 og 250.000 euro om året, så det er en besparelse, man kan mærke. Og så er der den grønne bonus; optimal udnyttelse af brændstofforbruget hjælper til at nedbringe CO2-udledningen og andre skadelige gasser.

Greensteam er oprindeligt en færøsk virksomhed, og deres første funding kom også fra forskellige færøske private og offentlige organisationer. Men deres største investor er det internationale BP, den over 100 år gamle britiske olie-koncern.

Gyldent samarbejde

Jens Olaf Pepke Pedersen, senior scientist hos DTU Space & Polar DTU, har været glad for samarbejdet med Greensteam. Så glad at forskerteamet har valgt at fortsætte samarbejdet for egen regning.

Ifølge ham har det været en spændende oplevelse at samarbejde med Greensteam. De kom med nogle ønsker til data, fortæller han, som faldt sammen med et eksisterende forskningsprojekt, der analyserer satellitdata om vejr- og strømforhold, med det formål at forbedre skibenes ruteplaner. Dataene fra satellitter kan give et bedre billede af strømforholdene, og det er gavnligt i forhold til at udvikle nogle modeller til at forudsige strømforholdene, inden skibene sejler ind i dem.

“Man vil jo gerne for så vidt muligt undgå at sejle i stærk modstrøm,” forklarer han.

Og Greensteam kom så med en lignende vision, fortæller forskeren.

“De ville jo også have fordel af forbedrede ocean-data, og det lå jo så parallelt med det, vi allerede var i gang med,” påpeger Jens Olaf Pepke Pedersen og fortsætter:

“Det produkt, vi gerne vil levere med tiden, viste det sig, at de havde en anderledes anvendelse for. Vi vil jo gerne kunne forudsige vejrforholdene, men det er også gunstigt at bruge dem retroperspektivt, og det er blandt andet en af de ting, som Greensteam også arbejder med.”

Derfor ville de gerne være med et stykke vej endnu, i det omfang de kunne få tid til, forklarer Jens Olaf Pepke Pedersen.

“Vi vil jo gerne have, at vores forskning bliver brugt til noget. Danmark har jo investeret en masse penge i de europæiske satellitter, og der er et stort potentiale i at udnytte de satellitdata, vi i forvejen betaler til,” siger han.

Et skub på vejen

Greensteam har langt hen ad vejen været selvkørende, de har selv udviklet deres performance monitoring værktøjer, men stifter Daniel J. Jacobsen fortæller, at forskerne fra Scion DTU har hjulpet dem med en masse data og forskning til arbejdet med at udvikle prognoser. Og det har givet deres udvikling et skub fremad.

“Vi kunne nok godt have opnået udviklingen på egen hånd, men det har klart gjort det nemmere, at have kontakt til eksperter og at de er så tæt på,” fortæller han.

Derfor er de også glade for det fremtidige samarbejde.

“Det er jo et langsigtet projekt, vi har gang i her, så vi er glade for at kunne bibeholde kontakten og udveksle erfaringer på sigt,” lyder det fra Daniel J. Jacobsen.

Daniel J. Jacobsen ser lyst på fremtiden. Han ser store muligheder for udnyttelse af data fra shipping-verdenen til at forståskibenes ruteplanlægning bedre, og derved mulighederne for at spare en masse brændstof. Og det mener han, at Greensteam kan gøre.

Et sidste råd

Ifølge Daniel J. Jacobsen er det bedste, et nyt startup kan gøre, at slå koldt vand i blodet.

“Gør det simpelt, undgå at bruge en masse penge på at skalere op i starten, og så fokusér på at udvikle forretningsmodellen, så du kan se, om konceptet holder,” råder han.

Hvis ideen holder vand, så skal udviklingen nok komme og med den produktiviteten.

[:]

Skriv et svar