Arkiver

BusinessNyhederSpilUdland

Spilvirksomhed vil erobre det internationale spillemarked

BetOnFinance

Den danskejede spillevirksomhed BetOnFinance har fået sin første internationale licens og gør nu klar til at markedsføre sig i udlandet, hvor markedspotentialet er i milliardklassen.

Gennem det sidste halve år har BetOnFinance testet det danske marked af og er nu klar til at brede sin spilvirksomhed ud til udlandet. Virksomheden har nemlig netop modtaget sin første internationale licens, som åbner på for et markedspotentiale i milliardklassen.

“Det, at BetOnfinance nu går til udlandet, giver os adgang til et marked med et milliardpotentiale, idet BetOnFinance både appellerer til personer, der interesserer sig for spil samt aktier, hvilke begge er gigantiske markeder,” siger bestyrelsesformand Stig Hølledig i en pressemeddelelse.

Det er med spil som Aktievæddeløb og Indeksspillet, at BetOnFinance vil satse på udenlandske brugere.

”De internationale spillere har hele tiden stået klar på sidelinjen, men det var vigtigt for os, at vi havde et stærkt og gennemtestet produkt, før vi gik internationalt,” siger administrerende direktør Jeff Saul i pressemeddelelsen.

Større puljer er lig med større gevinster

I gennemsnit har det givet pengene 18,6 gange igen at spille på det rigtige udfald i Indeksspillet og det har skabt grundlag for endnu større puljer, fortæller Jeff Saul.

“Det er ligesom hønen og ægget. Der skal kritisk masse til, for at puljerne bliver rigtigt sjove, og her er der ingen tvivl om, at volumen fra udlandet vil blive hilst velkommen af de danske spillere, da de nu har udsigt til langt større puljer,” siger han.

BetOnFinance blev stiftet i juli 2015 og er et datterselskab 100 procent ejet under det danske Fibetco ApS. Spillene er puljespil, hvor spillerne spiller mod hinanden og ikke mod huset. BetOnFinance er reguleret af Spillemyndighederne i Danmark og på Malta.

fdgVHZMY6G7ItIwILqXEU7fJ1Ho9N8DBYAMJShfXL3UIurmNnpYlUjf5YaGxazixAhwEwQ=s2048

Skriv et svar