Finanstilsynet har sendt et lovudkast i høring, der vil sænke de høje krav til startkapital for danske fintech-virksomheder på investeringsområdet. Det skulle gerne gøre det lettere for nye startups at etablere sig i Danmark frem for udlandet, siger finans- og fintechadvokat.
Danmark kunne i år have været en virksomhed rigere, men i stedet blev Sverige den heldige vinder, da Junaid Ahmad og hans partnere tog skridtet videre med deres investeringskoncept, BrickShare.
Heldig er dog nok så meget sagt. Der var nemlig aldrig rigtig nogen konkurrence. I Danmark er kravene til startkapital for fintech-virksomheder på investeringsområdet langt højere end i resten af EU, og det er ikke blot konkurrenceforvridende, lyder kritikken. Det sætter også en effektiv stopklods for, at nye startups etablerer sig i Danmark.
Men nye vinde er begyndt at blæse. Finanstilsynet har således sendt et lovudkast i høring, der skal sænke de danske krav til EU-niveau fra og med 1. januar 2017. Helt konkret betyder det, at det gængse krav på 300.000 euro i startkapital kommer helt ned på så lidt som 50.000 euro.
”Det var på tide, at man fik øjnene op for det her, og det er da fedt med muligheden for at konkurrere på lige vilkår i Danmark. Det er jo tankevækkende, at der ikke er noget til hinder for at starte op i udlandet og stadig udøve virksomhed i Danmark,” siger Junaid Ahmad.
Gør klar til at søge om tilladelse
Han henviser her til EU’s single license-princip, der gør det muligt for BrickShare at udøve grænseoverskridende virksomhed i Danmark med sin svenske licens. Endnu en faktor, der gør udlandet attraktivt på Danmarks bekostning.
Men de mildere startkapitalkrav skulle fremover gerne gøre det lettere for nye fintech-virksomheder at etablere sig herhjemme. Det siger finans- og fintechadvokat Michael Camphausen, der er partner i Camphausen|Co og PhD i finansiel regulering.
“Der er selvfølgelig nogle enkelte detaljer, der kan nå at blive justeret frem til den endelige lov, men jeg forventer ikke de store ændringer undervejs. Så det er bare om at komme i gang allerede nu med at forberede sig og gøre klar til at søge om tilladelse hos Finanstilsynet fra efter årsskiftet,” siger han.
De fleste kan nøjes med 50.000 euro
Kravet til startkapital sænkes som sagt fra 300.000 til 50.000 euro, men nye fintech-virksomheder får samtidig mulighed for i stedet at tegne en ansvarsforsikring eller at kombinere forsikring og kapital. Afhængig af risiciene, der er forbundet med virksomheden, kan kravet dog stige til 125.000 euro.
“De fleste fintech-virksomheder på investeringsområdet vil dog formentlig kunne nøjes med de 50.000 euro i startkapital eller en ansvarsforsikring, da de ikke handler med værdipapirer for egen regning og ikke selv opbevarer kundernes midler,” siger Michael Camphausen og fortsætter:
”Det er eksempelvis online-platforme, der robot-rådgiver om investeringer og modtager ordrer på køb og salg af værdipapirer eller formidler ordrerne videre. Det kan også være crowdfunding-platforme inden for aktier og andre værdipapirer i stedet for blot formidling af lån.”
Vælger virksomhederne Danmark?
I BrickShares tilfælde er der tale om en platform for crowdfunding af investeringsejendomme, og virksomheden ville ifølge Junaid Ahmad kunne klare sig med de 50.000 euro, hvis den skulle starte op i Danmark under de mildere betingelser.
Men selv om han ser positivt på Finanstilsynets tiltag, er han ikke sikker på, at det kunne have fået ham og partnerne til at vælge hjemlandet frem for Sverige. Høje startkapitalkrav er nemlig ikke den eneste forhindring i Danmark.
”Vi ville være nødt til at vente 12-15 måneder med at få godkendt vores ansøgning i modsætning til Sverige, hvor det tager tre til fem måneder. I Danmark findes der heller ikke en accelereret proces, der kan hjælpe dig frem, hvis du er ’first mover’ på et område. Det kræver en kulturændring, men jeg håber, at der nu kommer mere fokus på området,” siger han.
”Ny lov er et positivt tiltag, men…”
Junaid Ahmad tror dog ikke, at Finanstilsynets lovudkast er opstået af hensyn til danske fintech-virksomheder, men mere som en reaktion på pres fra EU.
Ifølge Michael Camphausen fokuserer udkastet da heller ikke specifikt på fintech-området, men mere overordnet på fondsmæglerselskaber. I Danmark hører fintech-virksomhederne til i denne kategori.
“Den nye lov er et positivt tiltag, men udgør ikke en koordineret indsats på fintech-området, hvor lovgiver har sagt: ‘Hvordan kan vi tilpasse og modernisere den finansielle regulering til den nye fintech-virkelighed’. Man har nu taget fat i et enkelt hjørne af reguleringen, men det er dog i praksis et vigtigt hjørne. Så der er stadig flere hjørner at tage fat på, for at reguleringen og tilsynet ikke opleves som uoverstigelige hindringer for nye fintech-startups,” siger han.
