Arkiver

BusinessNyhederSponsoreret indholdSustainable Tech

Startup vil tackle tre miljøtrusler med én lommestor løsning

Tanzania, vandfilterFoto: Rod Waddington

Luftforurening, skovrydning og mangel på rent drikkevand er tre store problemer for miljøet. Men et internationalt startup har fundet en løsning, som de mener, kan tackle alle tre. Det har de vundet priser på, og flere investorer har fået øjnene op for den bæredygtige idé.

Det kan efterhånden ikke være gået manges næse forbi, at vi skal til at passe bedre på vores planet, hvis vi vil give fremtidige generationer noget at leve af. Luftforurening, skovrydning og mangel på rent drikkevand er tre store problemer, men et internationalt startup fra Aaalto Universitet i Finland mener, de har fundet en løsning, der kan tackle alle tre problemer; et vandfilter. Et filter der anslås til at reducere brugerens omkostninger med 50%.

Nanomaji hedder filteret. Og det adskiller sig fra andre vandfiltre ved at bruge nanomateriale til filtreringen i stedet for membraner, og derved er der ikke brug for andet end tyngdekraft for at få vandet filtreret. Derudover er det et lille og billigt vandfilter, som kan sættes på alt fra flasker til store vandtanke, fortæller Arturs Alsins.

”Vores mission er at gøre filtrering og behandling af vand billigere og mere effektivt for folk i især Østafrika. Det vil vi gøre på en ansvarlig og bæredygtig måde. Vi har udviklet et vandfilter, som kan tale for sig selv og som, når folk i Tanzania taler om vandfiltre, så taler de om Nanomaji,” siger han.

Et filter til hverdagsbrug tilgængeligt for alle

Ideén blev født gennem et projekt på Aaalto Universitet i Finland i samarbejdet med virksomheden Ahlstrom. Teamet, der tog projektet til sig, er fra Finland, Brasilien, Letland, Taiwan, Kina og Mexico, og de rejste til Tanzania for at brainstorme med de lokale om et design, de har brug for i deres hverdag.

I udviklingslande som Tanzania er der nemlig behov for at koge vand, før det kan blive drukket eller brugt i madlavning. Det bruger indbyggerne gerne kul til, som er både dyrt, forurenende og skidt for Afrikas skove. Som Arturs Alsins fortæller, så er kulproduktion og -brug en af de helt store syndere, når det kommer til udledning af drivhusgasser.

”De miljømæssige fordele ved Nanomaji-filteret er enorme, og projektet blev så godt modtaget, at vi besluttede os for at fortsætte projektet, også efter vi vendte hjem,” siger han.

Vandt for sin bæredygtige vision

Opmærksomheden om Nanomaji blev kun større af, at de vandt den finske ClimateLaunchpad-konkurrence. Det validerede deres produkt, fortæller Arturs Alsins.

”Det gav os den motivation, som vi manglede for at tage projektet skidtet videre og blive til en ægte virksomhed,” siger han.

For dem har samarbejdet med Climate-KIC betydet, at de fik et skub i den rigtige retning og fik adgang til noget kapital, som har været uundværligt for dem i deres tidlige fase.

Hvad der startede som et studenter-startup er nu godt på vej til at blive en cleantech-virksomhed og flere investorer har vist interesse for Nanomaji – ligesom Ahlstrom, der netop er en af de største producenter inden for filtrering er nysgerrige på startuppet.

”Det er klart som glas, at der skal gøres noget for at modvirke drivhusgasserne og undgå katastrofale konsekvenser for den planet, vi alle skal deles om. Videnskaben synes, at have nået enighed om det, men det interessante er, at også industrierne er ved at få øjnene op for de konsekvenser klimaforandringerne har,” fortæller Arturs Alsins.

Skriv et svar