Arkiver

Coworking spacesNyhederSponsoreret indhold

Scion DTU skaber plads til endnu flere lejere

lejereKoglehuset Kogle Alle 4 Kogle Alle 6

Et højteknologisk udviklingsmiljø med et godt netværk og de faciliteter, du har brug for som virksomhed. Det er hvad du får, hvis du flytter ind i Forskerparken Scion DTU i Hørsholm, hvor der snart bliver plads til endnu flere lejere.

Om du er en stor eller lille virksomhed, så kan du få plads i Forskerparken Scion DTU i Hørsholm nord for København. Her er man ved at gøre klar til endnu flere lejere. Et lejemål på 6.000 kvadratmeter bliver nemlig nu delt op i seks lejemål á hver 1.000 kvadratmeter.

Bygningen ligger på Kogle Allé 6 i Hørsholm. Den indeholder udover kontor også laboratorium og omklædning, og der er mulighed for at få lejemålet tilpasset den enkelte virksomheds behov.

“Vi vil gerne tilbyde fleksible forhold til de virksomheder, der flytter ind. Hvad end de har brug for reception, kantine, ekstra mødelokaler eller administrative services, så er det en mulighed her. Dog har vi endnu ikke fastlagt endeligt, hvad netop denne bygning skal indeholde. Det kommer an på de behov, som kommende lejere har”, siger udlejningschef Niels Helmer-Jacobsen.

Laboratorier og kontorer og sparring med naboer

At bygningen på Kogle Allé 6 i Hørsholm nu bliver delt op i flere mindre lejemål, styrker ikke kun virksomhedernes netværk, mener Niels Helmer-Jacobsen. Det betyder også, at de slipper for at stå for det administrative. Det står Scion DTU nemlig for, fortæller han:

“Lejerne får professionelt drevne fælles faciliteter og serviceydelser. Det betaler de selvfølgelig for, men de behøver til gengæld ikke have nogen bekymringer, hvis receptionisten er syg, eller hvis der er problemer med teknikken i mødelokalerne. Det håndterer vi.”

Niels Helmer-Jacobsen vil dog opfordre særligt virksomheder, der arbejder inden for biotech og i medicinalindustrien til at søge lejemålene. Der er nemlig indrettet state-of- the-art laboratorier, hvor de tekniske installationer allerede er etableret.

Nogle af de mange fordele ved at bosætte sig i Forskerparken er både netværk og gode faciliteter, fortæller Niels Helmer-Jacobsen. Der bor cirka 230 forskellige virksomheder i Forskerparken Scion DTU, og fælles for dem er, at det er videnskab og højteknologi, der er udgangspunktet for virksomhederne. Derfor er der rig mulighed for at sparre og trække på hinandens erfaring.

 

Skriv et svar