Arkiver

FintechSponsoreret indhold

Fintech-virksomhed vil stoppe bankers fejl

Fintech-virksomhed

Det er ikke med vilje, at bankerne fejlfakturerer deres kunder. Men det gør de alligevel ofte. Det mener BeScord, der er en fintech-virksomhed, som vil stoppe fejlfaktureringen.

Når pengene begynder at rulle ind på kontoen, så stiger kravene til den med det økonomiske overblik. Derfor ligger en del af de økonomiske opgaver ofte hos virksomhedernes banker. Men hvad nu, hvis banken fejler, og du kommer til at bruge rigtig mange småpenge på forkerte ting? Det bliver jo dyrt i længden.

“Man kan enten vælge at se igennem fingrene med fejlene, eller man kan bruge en masse mandetimer på selv at holde øje med, at alt går som det skal,” vurderer Niels Ladegaard Beck, der er CTO i fintech-virksomheden BeScord.

“Eller man kan bruge os,” siger han og griner.

BeScord mener nemlig, at de har fundet en løsning på bankernes ufrivillige fejl. BeScord er en fintech-virksomhed, der har udviklet et værktøj, der kan rapportere og overvåge centrale dele af virksomhedernes transaktionelle strømme, bankomkostninger og rutiner. 

Desuden giver systemet brugeren en mulighed for at benchmarke bankomkostninger på tværs af banker og en behavior monitor, der holder øje med uregelmæssigheder i virksomhedens finansielle transaktioner.

Virksomhederne frygter store it-systemer

Fintech-virksomheden er ikke mere end knap et år gammelt, men er allerede en virksomhed på næsten ti mand. Det skyldes, at stifteren Rasmus Heskier Schiønning, har arbejdet på idéen i flere år, og at BeScord har fået en stærk kapitalfond som medinvestor.

BeScord er netop gået i luften med første version af deres produkt, som Niels Ladegaard Beck forklarer som et plugin til virksomhedernes eksisterende it-systemer. Det er dog lige med at få forklaret det til virksomhederne.

“Vi oplever, at virksomhederne ofte er bange for at starte it-projekter og bange for, at de med vores produkt skal til at installere en masse servere. Men når vi så installerer vores produkt hos dem, er mange overraskede over, hvor let det er, og de forstår, at det faktisk kun er en lille bitte ting, der skal installeres,” fortæller Niels Ladegaard Beck.

Microsoft gør det muligt at skalere op og ned hurtigt

Med plugin-løsning kan BeScord løbende hive data ud af virksomhedernes systemer. På den måde kan de fortælle, hvis der eksempelvis bliver faktureret forkert eller lavet ekstremt mange dyre hastebetalinger.

Dataene er fortrolige og kræver et sikkert system. Derfor er BeScord glade for at være Microsoft BizSpark partner. Det betyder nemlig blandt andet, at Microsoft giver nogle penge til, at de kan bruge Microsofts Azure-platform, der er en sikker cloudservice.

“Det betyder også, at vi nemt kan skalere op og ned, alt efter hvor meget data, vi henter fra virksomhederne, hvilket er praktisk for os,” siger Niels Ladegaard Beck.

Skriv et svar