Arkiver

NyhederSoftwareVenturekapital

Dansk rekrutteringssoftware får millioninvestering

Elvium, rekruttering, software,

Danske Elvium, som udvikler software til rekruttering, har fået en investering på 6,4 millioner kroner fra en ny investor. Nu skal virksomheden ud over landets grænser.

Det var en tidlig julegave, da danske Elvium i november kunne byde velkommen til en ny investor. Med 6,4 millioner kroner er softwarevirksomheden nu rustet til at brede sig ud på det internationale marked.

Pengene er øremærket til vækst af vores salg, til øget produktudvikling og til skalering internationalt. Investor udvikler selv SaaS-produkter til B2B-markedet, så der er enorm stor synergi. Det var vigtigt for os at finde kloge penge, og jeg ser det som et perfekt match,” siger CEO og stifter af Elvium, Jesper Andersen.

Investor med stor viden om software

Investoren er Morten Ersbøll Ebbesen, stifter af Siteimprove, fremgår det af cvr.dk. Hans indgående viden fra softwarebranchen skal styrke Elviums vækst, når virksomheden i de kommende år sigter internationalt.

“Vi kan jo se, vi har et stærkt produkt. Nu skal det bare ud til så mange brugere som muligt,” siger Jesper Andersen.

Læs også: Nyt rekrutteringskoncept vil revolutionere det danske jobmarked

Elvium udvikler software til rekruttering og deres system kom på markedet for fem år siden. Produktet er målrettet HR-branchen og screener automatisk ansøgere efter nogle givne kriterier.

Et moderne produkt med syn for fremtiden

Jesper Andersen fik idéen til systemet, da han som ingeniør og produktudvikler fra Nokia oplevere, at søgemaskinerne var dårlige til at matche kandidater og jobs. Elvium er nu baseret på erfaringer fra utallige HR-medarbejdere. Systemet kan rate ansøgerne udfra faglig profil og personlige kompetencer, og tillader ansøgere at uploade videoer, hvis jobbet lægger fokus på fremtoning og karisma eksempelvis.

Læs også: Brug dit kontorfællesskab til rekruttering: Folk kender jo allerede kulturen

Med software og deling af oplysninger er der altid et sikkerhedsspørgsmål at tage stilling til. Derfor har Elvium forberedt deres system på den nye persondataforordning, der træder i kraft i 2018.