I sin nye bog, Den Globale Puls, fortæller tech-journalist Henrik Føhns om den vilde fremtid, der venter os. Hvor teknologi og specielt kunstig intelligens kun vil spille en større rolle. Og hvor vi må stille os kritisk over for udviklingen for ikke at blive passive forbrugere.
Egentlig ville han være udenrigskorrespondent. I stedet blev han den stemme i radioen, der dybt og roligt fortalte om de utrolige teknologiske kvantespring verden tog, mens han selv blev suget længere og længere ind i den verden, der åbnede sig med internettet, cyberspace og virtual reality.
Den globale puls, kalder han det. Og det er også titlen på hans nye bog, Den Globale Puls. Af Henrik Føhns. Ham fra Harddisken på P1, der gennem mere end ti år har formidlet techstof til danskerne, talt med nogle af verdens førende eksperter, medstiftet Danske Idéer og som nu også er selvudgivet forfatter.
Siden han for første gang mærkede den globale puls banke for 25 år siden, har hans tanker ikke sluppet teknologiens verden. Ikke en sekund. Den er nemlig i alt, hvad vi foretager os. At logge af er en illusion. Selv når man slukker sin telefon, logger af Facebook eller sletter sine konti, så er man stadig på. Pulsen banker stadig. I trafiksystemet, i din bank og på din arbejdsplads. Der er sket en sammensmeltning mellem menneske og teknologi.
Vi er teknologien, og teknologien er os
Vi er teknologien, og den er os, siger han og banker let med en finger på sit smartwatch. Foran ham på bordet ligger to smartphones – min og hans. Uret vibrerer, når telefonen ringer. Vi sidder på Klub i København, hvor der er lunt og godt, selvom temperaturen kun er få plusgrader udenfor. Det er takket være elektriciteten. Det forekommer i dag ganske banalt, men dengang elektriciteten blev opfundet, anende man ikke, hvor langt det ville tage menneskeheden. Det samme kan siges om internettet, World Wide Web og tidens måske største tendens, kunstig intelligens eller AI.
”Generelt er jeg tech-optimist. Jeg er rundet af at se, hvor store positive forandringer teknologien kan gøre for os. Eksempelvis når det handler om uddannelse, sundhed, adgang til information og gennemsigtighed. Der er også sket en demokratisering af teknologi, så flere har fået adgang til at bruge det,” fortæller han. Men, tilføjer han, der er selvfølgelig også et hav af bagsider.
”Der er en masse ubekendte i, hvad det kan bruges til, hvordan og hvad konsekvenserne kan være. Derfor må vi tage kritisk stilling til, hvad vi skal være på vagt over for med for eksempel sociale medier, syntetisk biologi og kunstig intelligens. Det er nogle store spørgsmål, som i 90erne virkede som det rene science fiction, men som i dag allerede er her. Og mange siger endda, at vi kun er i den spæde begyndelse.”
En eksponentiel udvikling mod et sort hul
I Den Globale Puls taler Henrik Føhns om kunstig intelligens, transhumanister, selvkørende biler og virtual reality. På bare 20 år har udviklingen taget så store spring, at der er tale om en eksponentiel udvikling. Dengang vi fik traktorer i stedet for heste, elektricitet i stedet for ild og senere fabrikker i stedet for række på række af arbejdere, havde vi en helt anden tidshorisont for at vænne os til den nye verden. Henrik Føhns beskriver det som S-kurver og viser med hænderne, at engang var kurverne lange og slanke, de steg opad, men først de senere år er de steget så voldsomt, at kurverne kommer tættere og tættere på hinanden i en konstant opadstigning. Pulsen slår hårdere og hårdere.
”Hver gang et paradigme stopper, skifter vi til et nyt. Før havde vi bare længere tid til den omstilling. Fra kul til olie til atom- og vedvarende energi. Men som kurverne kommer tættere på hinanden, skal vi finde løsningerne med højere hastighed,” forklarer han.
Nogle røster i techmiljøet er bange for, at vi skaber et sort hul, hvor alting brænder sammen. Helt så grelt ser Henrik Føhns ikke på det.
”Teknologien er blevet en forlængelse af vores sanser. Vi er underlagt den accelererede udvikling, og det vil ændre os som mennesker og den måde, vi er sammen på. Det er en uundgåelig forandring. Det er en sammensmeltning, og derfor skal man også være lidt optimistisk, ellers ser det jo sort ud,” griner han.
Hvornår har du sidst talt i din supercomputer?
For nok har teknologien taget nogle arbejdspladser, man kan tale om, at udviklingen af bilen har haft den bagside, at vi nu kæmper med klimaet og med al information i en ”sky” har sikkerhed fået et helt nyt aspekt. Men vi har også fået nogle utrolige muligheder med teknologien. Vi lever længere, sundere, vi kan tranportere os over enorme afstande. Vi har en supercomputer i lommen til relativt få kroner!
Han har dog svært ved at sige, om de negative konsekvenser bliver opvejet af de positive forandringer. Han stopper lidt i sin talestrøm og tænker sig om.
”Det tror jeg i virkeligheden ligger uden for teknologien. Tager vi AI som eksempel, så findes der en forsker, der lægger al sin kode ud open source. Han siger, at implementerer man hans kode i børnehaver og på hospitaler, så kan vi bygge oven på og få et positivt resultat. Men implementerer vi det først i militæret og i dræbermaskiner, får vi et helt andet resultat. Det handler om, hvad folk vil med det, hvordan man implementerer en teknologi til menneskets bedste og ikke kun med tanke for profit,” siger Henrik Føhns.
På vej mod en selvbevidst computer
Netop kunstig intelligens er en af de teknologiske tendenser, han ser som noget, der virkelig kommer til at forandre os. Det er noget, alle pludselig snakker om, selvom det for bare fem år siden kun var for nørderne hos tænketanken Singularity University.
Den kunstige intelligens, vi oplever nu, kalder han smal kunstig intelligens. Den der på afgrænsede områder er langt smartere end os. Den store altomfavnede kunstige intelligens, en klog computer, bevidst om sit eget vid, den lader vente lidt på sig.
”Nogle siger, det aldrig vil ske. Noget af det, der kan spænde ben er lovgivning og regulering. Men andre eksperter mener, at det vil ske – de er bare uenige om hvornår. De fleste undersøgelser peger dog på, at det nok ikke bliver i min levetid, men måske i din,” siger Henrik Føhns og kigger op over brillekanten.
Den smalle kunstige intelligens derimod, den, tror han på, snart bliver noget, man vil undervise i på skolerne. Og netop undervisning er et af de steder, hvor vi kan sikre os, at computeren ikke bliver smartere end os. Når vi lærer ikke bare at navigere på en iPad, men at programmere og forstå, hvad der får den til at gøre det ene og det andet. Lære at få maskinen til at gøre det, vi vil have den til og ikke bare være passive forbrugere.
”Vi skal lære at kapere vores nye virkelighed. Dybest set er der tale om en art Darwinisme. Det er ikke den stærkeste, der overlever, men den, der lærer at tilpasse sig. Her kan teknologien være et værktøj for os. Forstår vi bare det meste basale, åbner der sig nogle helt nye verdener for os,” siger han.
Med sit engagement i Singularity University, Harddisken og diverse foredrag om tech og sociale medier har Henrik Føhns i hvert fald åbnet mange danske øjne for teknologiens verden. Så på en måde blev han vel udenrigskorrespondent alligevel.
