Arkiver

NyhederSoftware

Kunstig intelligens skal bygge hjemmesider gratis

Hjemmeside, Mark Dencker, Wiredelta, AI

Den danske hjemmesideplatform Wiredelta har udviklet en AI-assistent, som skal bygge hjemmesider helt gratis.

”Lav din egen hjemmeside nemt. Nu!”

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg er stødt på sådan en reklame på nettet i tyggegummifarver, som lover, at jeg nemt selv kan sætte en hjemmeside op, præcis som jeg ønsker den. Der findes også mange gode muligheder, men det den danske hjemmesideplatform Wiredelta mener, at der mangler én.

Wiredelta har i deres helt ny-relancerede platform selv udviklet en AI-assistent, som står for at opbygge hjemmesider, er klar til at skalere dem og ændre i dem. Wiredeltas udviklere har lært den kunstige intelligens at udføre tiltagende komplekse opgaver. Hvis AI-assistenten er usikker på, hvordan den skal færdiggøre en opgave, kalder den på en af udviklerne – de menneskelige af slagsen – og får hjælp. Næste gang kan den så selv klare den pågældende opgave.

En virksomhed i smørhullet mellem problemerne

Wiredelta har valgt at lægge sig mellem, hvad de mener er er to problemer, når man skal have en hjemmeside; at man møder et glasloft for, hvor meget man kan tilføje og ændre, og at dette loft udgør et lukket system, der stopper dig fra at eksportere dit arbejde til en udvikler. Til gengæld betaler man mellem 100 og 300 kroner om måneden for at være på.

Sådan skal det ikke være, fortæller medstifter Mark Dencker. I Wiredelta får man i stedet et hurtigt setup med tillagte add ons. Vi skriver ’får’, fordi man ikke skal betale for oprettelse. Wiredelta sætter gratis hjemmesiden op, giver dig en guide at følge og mulighed for at eksportere kildekode og database til andre, hvis man eksempelvis bliver træt af at arbejde i WordPress, forklarer han.

Det skal være nemmere at kode

Catchet er, at man betaler fem euro i hosting-gebyr. Men så slipper man ifølge Wiredelta også for hovedpinen med at skippe rundt mellem freelancere, digitale bureauer og gør-det-selv-løsninger. De mange valg derude gør nemlig hele branchen uigennemskuelig, mener startuppet, som også vil slå sig op på at være transparente og lette at gå til uden at have en eneste kodningsnerve i kroppen.

”Vi skelner meget hårdt mellem ’closed boxes’, som Wix, Squarespace og Weebly, over for open source framworks, som WordPress, Joomla, Drupal og Magento. Problemet med closed boxes er, at de er lukket, hvilket vi nærmest synes, er at krænke menneskerettighederne! Problemet med open source frameworks er, at de ikke er nemme at bruge for ’Average Joe’,” forklarer Mark Dencker.

Flere muligheder i at arbejde med open source frameworks

Hos Wiredelta har alt, de nogensinde har opbygget, nemlig været i open source strukturer. Det kan være teknisk og svært at bruge for folk, som ikke har erfaring med at programmere. Men open source som WordPress har nogle sindssygt store biblioteker med temaer og plugins og næsten uanede muligheder for at gøre hjemmesiden individuel.

”Dette tager vores platform sig af med AI-assistenten, der guider kunden gennem samtlige skridt fra setup til skræddersyning og launch,” siger Mark Dencker.

Wiredeltas AI virker pt. kun til WordPress, men virksomheden forventer at åbne op for Drupal inden for tre måneder, for derefter at se, hvad brugerne efterspørger. Læs mere om tankerne bag at kombinere open source og AI her.

Skriv et svar