Arkiver

HardwareIværksætterlivMedtechSponsoreret indhold

Viden smitter: Virksomheder vokser, når de samarbejder på tværs

samarbejder

De har sagt det i mange år, men tallene taler faktisk for sig selv: Antallet af virksomheder der vækster og antallet af virksomheder, der samarbejder på tværs i  forskerparken Scion DTU hænger sammen.

Ved kaffemaskinen, printeren og hos naboen. Startupvirksomheden Dukada bor i forskerparken Scion DTU i Lyngby nord for København og har mødt hjælp og gode råd i opstarten af virksomheden ved at bo i forskerparken.

“Her på Scion DTU møder vi personer i samme situation som os, og der er en masse udveksling af nyttig viden og erfaring, som både strækker sig over bidrag til konkrete løsninger på tekniske spørgsmål i den nuværende produktion og bidrag til ny udvikling af de løsninger,”siger Jakob Dahl Thomsen, der er CEO i Dukada:

“Det er især på det sidste område, at netværket her giver mening. Her er vi omgivet af folk, der har lignende udfordringer og samme overvejelser som os. Det kan eksempelvis være i forhold til hvilke andre rådgivere eller producenter man kan bruge.”

Samarbejde og vækst hænger sammen

Netværket har ført til mindre og større samarbejder, og selvom virksomheden stadig er lille, så vækster den år for år. Samarbejde og vækst hænger uden tvivl sammen. 72 procent af virksomhederne i Scion DTU er vokset i 2016 og ligeledes har 82 procent af dem samarbejder med eksempelvis folk fra DTU eller andre virksomheder i forskerparken. Det viser tal fra Scion DTU’s rapport for 2016.

Dukada producerer og sælger et intelligent hjælpemiddel til insulinpenne. Der er en timer i hjælpemidlet, som holder øje med, hvornår der sidst er blevet taget insulin. Timeren reducerer risikoen for at man tager en dobbelt dosis. Der er også lys på nålen og huden, således det er nemmere at tage insulin, når belysningen er dårlig, og hjælpemidlet kan bruges på trods af rysten på hænderne, eller hvis man eksempelvis sidder på bagsædet af en bil, der bumler.

Naboerne stikker hovedet ind

Jakob Dahl Thomsen flyttede ind i Forskerparken, efter han havde deltaget i The Idea Elevator. Det er et program, som DTU Business laver i samarbejde med Medico Innovation. Her blev virksomheden Dukada og produktet udviklet. Men de havde nok ikke endt med det produkt, de har i dag, hvis ikke det havde været for de mennesker, Jakob Dahl Thomsen har mødt ved at bo i Forskerparken.

“Jeg har mødt folk over kaffemaskinen og i kantinen. Man udveksler visitkort og aftaler at mødes. Mine naboer stikker også af og til hovedet ind og peger på nogle ting ved vores produkt eller udviklingen af virksomheden, der kunne justeres. Mange af de folk, der er her, er jo eksperter inden for forskellige tekniske områder,” fortæller Jakob Dahl Thomsen.

Det er naturligvis en fordel, at man også kan bidrage til fællesskabet på en eller anden måde. Jakob Dahl Thomsen har selv gennem Dukada en del viden om brugerinitieret udvikling og kravene til medicinsk udstyr samt alle typer af forretningsmæssige spørgsmål foruden den viden, der følger med også at være advokat og tidligere diplomat.

Et afgørende møde ved printeren

Dukada har blandt andet haft et samarbejde med Axcon, der holder til på Scion DTU i Lyngby og kigger lige nu et samarbejde med en af deres naboers kontakter. Jakob Dahl Thomsen har desuden med Marq Medical delt sin viden om godkendelse af medicinsk udstyr. Sådan fungerer det: Man giver og deler lidt viden og får en masse igen.

Men det er ikke altid, at man som virksomhed ved, hvad man har brug for at hjælp til, og om man overhovedet har brug for hjælp. Det har Jakob Dahl Thomsen også oplevet. Han mødte helt tilfældigt en af Scion DTUs medarbejdere ved printeren, Bo Petersen, der er produktudvikler.

“Jeg mente egentlig, at vi var færdige med vores produktudvikling, men da han begyndte at spørge ind til vores produkt, kunne jeg høre, at han havde nogle interessante pointer, som vi burde undersøge. Det bliver i særlig grad relevant nu, hvor vi har fået en Innoboosterbevilling til videreudvikling,” fortæller Jakob Dahl Thomsen.

Værdifulde idéer

Sådan gik det til, at Dukada begyndte at samarbejde med Bo Petersen. Det viste sig, at han havde nogle værdifulde idéer, som Dukada kunne bruge. Blandt andet hjalp han med at finde en anden kontaktløsning, der gjorde, at Dukadas batteri nu sidder bedre fast.

Bo Petersen har også hjulpet med at minimere strømforbruget af produktet yderligere, sikre at det er mere robust og pege på fremtidige udviklingsmuligheder. Der er også et værksted knyttet til Scion DTU med 3D-printere, mikroskop og måleapparater og strømforsyninger, som Dukada har haft stor glæde af.

Skriv et svar