BLOG: Vi har kun set toppen af isbjerget inden for IoT. Her er fem tendenser du skal forberede din forretning på ifølge Bo Gyldenvang, nordisk direktør i Software AG.
Af Bo Gyldenvang, nordisk direktør i Software AG
Internet of Things er en af de mest progressive og interessante teknologiske muligheder i dag. Og med god grund. Der kan først og fremmest opnås en række besparelser ved at investere i IoT, men endnu vigtigere er det, at udviklingen af intelligente enheder giver et solidt fundament for at skabe nye produkter og tjenester inden for en række forskellige brancher – hvis man som virksomhed altså er opmærksom på de fremvoksende behov og tendenser og er klar til at gribe mulighederne.
Læs også: Blog: IoT kan blive brugt til at dræbe internettet, som vi kender det
Bygningsteknologi på et nyt plan
Når ting og objekter bliver intelligente – eller smarte – får de også deres egne behov. Droner har brug for landingsplads, og robotter har brug for dockingstationer til genopladning. I takt med at det går op for arkitekterne, at bygninger i fremtiden skal huse flere og flere IoT-objekter og disses medfølgende tilbehør, vil vi se enorme ændringer, i den måde bygninger bliver designet på, og arkitekter vil gradvist få mere brug for at rådføre sig med hardware- og softwareleverandører.
Læs også: Chatbots er kommet for at blive – men skal din virksomhed bruge dem?
Chatbottens indtog
Det går rigtig stærkt med udviklingen af kunstig intelligens. Supportorganisationer er allerede begyndt at bruge chatbots, som kan besvare simple kundehenvendelser til billige penge. Og chatbots vil snart kunne meget mere end blot at besvare henvendelser. De vil også kunne føre samtaler på ethvert sprog, hvor de består Turing-testen (som er en måde at afgøre om en maskine udviser intelligens på menneskeligt niveau) i flere minutter. Banker, detailvirksomheder og mange andre brancher vil kunne bruge dette til at styrke deres omnichannel og forbedre kundeoplevelsen, når kunstig intelligens kan anvendes på samtlige kanaler og besvare mere komplicerede henvendelser.
Læs også: Fra hjertestartere til smart cities: IoT er på alles læber
Living on the Edge
Overgangen til edge computing er så småt på vej frem, og antallet af virksomheder, som flytter kritisk analysesoftware ud af skyen og tættere på enheden, vil hurtigt tage fart. I fjerntliggende områder eller på smarte fabrikker med mange online enheder er pålidelig analysesoftware så kritisk, at blot helt korte internetafbrydelser kan være katastrofale. Vejen frem bliver derfor logisk nok at flytte dele af IoT-stakken fra skyen til gateways.
Læs også: Industrial IoT-virksomhed: Vi satser bredt og vinder stort, når opsvinget kommer
Børst dine tænder
Flere og flere virksomheder vil udforske nye forretningsmodeller med IoT. Pay-per-use, pay-per-insight og pay-for-features vil vinde frem. Et godt eksempel er forsikringsselskaber, som snart vil kunne overvåge deres kunders smarte enheder. På den måde kan forbrugernes adfærd få indflydelse på deres egne forsikringspræmier. Online tandbørster motiverer til sundere vaner ved at give direkte feedback til forbrugeren – og til forsikringsselskaberne, som kan give besparelser til børsteflittige forbrugere. Eller forsikringsselskaberne kan få rapporter om, hvorvidt forbrugernes låser deres hjem om natten – hvis ikke, så kan prisen på forsikringerne hæves.
Læs også: Øresundsvirksomhed starter forfra fra scratch: Satser på IoT
Den fantastiske rejse
Ligesom i sci-fi-filmen ”Den fantastiske rejse” fra 1966, hvor en ubåd med en lille besætning bliver skrumpet til mikroskopisk størrelse og sprøjtet ind i blodbanen på en døende mand, vil vi se flere og flere eksempler på, at IoT kan anvendes i kroppen. Medicinske IoT-implantater kan administrere smerte – og måske endda afkode signaler fra hjernen og videresende dem til andre dele af kroppen, så lammelse kan kureres.
Meget af den mobile, virtuelle og øjeblikkelige forbindelse er bygget på integration, cloud computing og netværk af sensorer til dataindsamling, som skaber nye smarte ting. Og alt dette kommer til at give virksomheder mulighed for nytænkning, som kan gøre vores liv lettere og mere effektivt.
My prebolm was a wall until I read this, then I smashed it.