Arkiver

Nyheder

Så meget kan den nye iPhone

Annonce

En ny række iPhones rammer det danske marked i slutningen af september. Til trods for at de stadig ligner den klassiske iPhone, er der mange ting, der ikke er helt som de plejer.

Når den nye iPhone fra Apple bliver tilgængelige i Danmark, er der noget der ikke er helt som det plejer at være. Lanceringen byder nemlig på tre nye modeller, iPhone 8, 8 plus og den mest innovative iPhone til dato, iPhone X.

For mens iPhone 8 og 8 plus udseendemæssigt ligner forgængeren, iPhone 7 og 7 plus, så siger den nye iPhone X farvel til en knap, der har været en kendetegn for Apple i ti år, nemlig den såkaldte ”Home-knap”. Knappen har i ti år prydet bunden af samtlige iPhonemodeller, og har været en inspiration for mange andre smartphoneproducenter. I stedet har Apple nu lanceret den første iPhone, hvor hele frontdisplayet er en stor skærm. Den nye iPhone X er altså ekstremt nytænkende, og selvom mange af de basale features, er forbedret i lige så høj grad som på den nye iPhone 8, så har de to iPhone modeller endt med at udkonkurrere hinanden.

I den mere traditionelle ende af skalaen, udgiver Apple også iPhone 8 og 8 Plus. De to modeller ligner i højere grad deres forgængere, iPhone 7 og 7 Plus, men er blevet optimeret i høj grad. Første opgradering, er en af dem, der i længden kan være pengebesparende for de mange iPhone-brugere der er, verden over. Det drejer sig om glasset der er benyttet, både på for- og bagsiden af telefonen. Det er nemlig, ifølge Apple selv, det mest holdbare glas i en smartphone nogensinde, og det kan dermed være slut med, at skulle have repareret sin skærm alt for ofte. Telefonen er ligeledes vand- og støvafvisende, endnu en feature der i længden kan spare brugerne mange penge.

Skærmen er ikke bare blevet mere holdbar, men Apple har også benyttet sig af ny teknologi i deres efterhånden velkendte serie af Retina-skærme. Det drejer sig om True Tone-teknologien, der automatisk justerer balancen i lyset på skærmen, så det passer til de omgivelser du er i. Det giver en langt hen af vejen mere optimal oplevelse, end når man selv justerer sin lysstyrke manuelt. Samtidigt har Apple også forbedret farve-præcisionen, der gør at alt står skarpere, ser mere levende ud og stråler mere. Alt i alt er skærmoplevelsen altså blevet endnu bedre på iPhone 8, end den har været før.

Sidst men ikke mindst, har Apple også forbedret noget, der i forvejen var blandt branchens klart bedste, nemlig kameraet. Her har Apple drejet på en masse knapper, der ikke bare gør kameraet bedre for den enkelte bruger, men gør, at iPhones kan bruges til mere professionelle opgaver end nogensinde før. Det drejer sig blandt andet om en forbedret billedstabilisering, en forbedret portrætfunktion, der giver en endnu skarpere kontrast mellem for- og baggrund, og så zoomer den nye iPhone endnu bedre, end den har gjort hidtil. Med iPhone 8, 8 Plus og X får man altså en oplevelse, der ikke er set før på smartphonemarkedet.

Skriv et svar