Arkiver

Kategorier

Blog

Derfor er Frederiksberg muligvis landets skønneste kommune

Frederiksberg ligger i smørhullet mellem københavnerbydelene Vanløse, Valby, Vesterbro og Nørrebro og har et indbyggertal på lige over 100.000.

I området omkring Frederiksberg Allé og Gammel Kongevej ligger nogle af kommunens dyreste og allerfineste lejligheder med herskabeligt udtryk og højt til de stukindkransede lofter, som landets mest velhavende forretningsfolk og kendisser kalder hjem.

Mads Langer har netop sat sin vidunderlige lejlighed på 214 kvadratmeter på Gammel Kongevej til salg for svimlende 12,5 millioner kroner. Tager man et smugkig indenfor, virker det faktisk ikke så dyrt.

Køkkenet er specieldesignet med rå planker fra en 100 år gammel østrigsk ladeport, og med beliggenheden på fjerde sal kan den populære popsmed spejde ud over byens hustage. Hele lejligheden er gennemrenoveret og topmoderne.

Den pensionerede fodboldspiller Daniel Agger købte i begyndelsen af året en 275 kvadratmeter stor lejlighed på Frederiksberg Allé for 12 millioner kroner. Ikke fordi han manglede et sted at bo, men fordi hans nabolejlighed var til salg. Nu har han altså hele etagen for sig selv.

Men man forstår også godt, hvorfor rigmænd og superstjerner flokkes om Frederiksberg på trods af de tårnhøje kvadratmeterpriser.

Med den centrale placering nær centrum af København og den flotte natur i Frederiksberg Have og Søndermarken kan man næsten ikke ønske sig mere som kommende boligejer.

Frederiksberg udvikler sig hele tiden, og hver måned popper nye spisesteder og oplevelser op i bydelen.

Borgere kan for eksempel se frem til, at Torvehallerne snart kommer til Frederiksberg lige bag Frederiksberg Rådhus, og snart åbner Danmarks største pub The Old Irish Pub i det gamle Rialto Teater i Smallegade.

Med Frederiksberg Centret, specialforretningerne på Gammel Kongevej, arkitekturen, de smukke gamle bygninger og hyggelige kaffesteder er Frederiksberg en ret magisk lomme.

Skriv et svar

%d bloggers like this: