Arkiver

Kategorier

Sponsoreret indhold

Folk efterspørger intelligente gadgets – Er du klar?

Hvad giver man til manden der har alt? Svaret er oftere og oftere en intelligent gadget frem for en ubrugelig ting der ender i skuffen efter en uge. Der er nemlig en stor trend der buldrer afsted på fuld knald indenfor home automation, stemmestyring og intelligente gadgets.

Det kan være alt fra kaffemaskinen som du kan styre med smartphonen så den registerer hvornår du har sat vækkeuret og om du er hjemme og sørger for at der er kaffe 5 minutter efter du er stået op. Det kan også være plæneklipperen der automatisk holder dig opdateret eller højtaleren der er stemmestyret og kan bruges til at tale med Amazon’s digitale assistent Alexa.

Jo der er kommet nye gadgets til, men langt de fleste ændringer vi har set de seneste 10 år er nærmere en opgradering af de nuværende end nye og innovative ideer.

 

Betydningen for din forretning

Sælgerne i de fysiske butikker skal oftere og oftere tale omkring integrationer, kommandoer og elektroniske funktioner end tidligere. Før blev ansatte hos bilforhandleren uddannet til at kunne tale om motoreffekt, brændstoføkonomi, kørekomfort og meget andet, men det er ikke de spørgsmål mange unge kommer med i dag. De vil hellere høre om bilen har Apple Carplay og hvor stor en skærm der er i bilen.

Det samme oplever mange brancher lige fra køkkenmaskiner til lamper og højtalere er der kommet en ny fokus som betyder ændringer i de ansattes uddannelse, informationen og ikke mindst produkterne.

”Hvis du undervurderer den disruption der i gang i din branche risikerer du at ende som Nokia, med en forretning der er 5 år bagefter selvom du for bare 5 år siden troede at du var 10 år foran.”
Christian fra Visibility.Guru

 

Branche Indsigt: Køkkenmaskiner version 2.0

For at se nærmere på hvad det betyder for en konkret branche har vi taget fat i Powercooking som specialiserer sig i at rådgive om køkkenmaskiner

De sidste 30 år har vi ikke fået mange nye køkkenmaskiner, men priserne er til gengæld raslet ned på ting som mikrobølgeovne så det er blevet hvermandseje. Men taler du med dem der er først i 60’serne og 70’serne vil det stort set være de samme køkkenmaskiner som de kan huske fra deres barndomshjem, som de har i køkkenet i dag.

Som i så mange andre brancher betyder det også at det især er blevet prisen, designet og de ekstra funktioner der er konkurrence på og priserne er da også raslet ned så du ofte kan finde en kaffemaskine til 129,- i Netto eller en frituregryde til 149,- i Fakta.

Men for omkring 5 år siden begyndte der at ske noget og det kom hverken fra de billige Kina mærker eller de store etablerede mærker, nej der kom en hel række af nye producenter med mere intelligente produkter. Prismæssigt lagde de sig omkring de store og etablerede mærker

 

Pludseligt så vi nye mærker komme med intelligente kaffemaskiner, bagemaskiner, mikroovne, emhætter og meget andet. En udvikling som de store brands først nu er ved at indhente og her kan vi især se at Samsung virkeligt har taget førertrøjen når det kommer til det digitale hjem.

Vi kan se store stigninger fra år til år i antallet af søgninger og forventer det samme de næste par år. Det store problem lige nu er kompatibilitet, men det er industrien også ved at sætte i system hvor især standarten Zigbee har vundet frem.