Arkiver

Sponsoreret indhold

Online tidsregistrering skaber overblik i din virksomhed

Et gammelt mundheld siger, at tid er penge. Derfor er det også vigtigt at have styr på prioriteringerne i virksomheden og ikke mindst hvad medarbejderne bruger deres arbejdstid på. Heldigvis findes der i dag en række digitale værktøjer, der kan hjælpe dig med at få dette overblik.

Mange kender de gamle stempelsystemer, som især er blevet brugt i store industrivirksomheder. Her stemplede arbejderne ind når de kom og ud når de gik. Herved kunne ledelsen holde øje med hvem der var mødt ind på arbejdspladsen hver morgen. Dette var en effektiv måde at holde styr på medarbejdernes timeforbrug i industrialiseringens samfund, hvor medarbejdere ofte løste samme opgave hver dag.

I dag er opgaverne dog ofte mere komplekse og de fleste medarbejdere løser mange forskellige opgaver. Derudover har mange moderne virksomheder i dag et stort behov for at dokumentere tidsforbruget på en given opgave i forhold til de kunder, der har bestilt opgaven.

Få styr på ressourceforbruget – tid er penge

Hvis en virksomhed ikke ved hvilke opgaver medarbejdere bruger deres arbejdstid på, har den heller ikke overblikket over om ressourcerne anvendes mest effektivt. Virksomheden ved heller ikke, om opgaver eller produkter er prissat korrekt, da den ikke ved hvor mange ressourcer der anvendes på hver enkelt opgave. I sidste ende betyder dette manglende overblik over kerneforretningen og derved risiko for manglende indtjening fordi tiden ikke prioriteres optimalt.

Fordele ved effektiv tidsregistrering

Der er mange fordele ved at have et effektivt system til tidsregistrering. Med et effektivt tidsregistreringssystem har virksomheden mulighed for at styre kostprisen på alle projekter løbende, herved kommer der ikke ubehagelige overraskelser når et projekt er afsluttet. Virksomheden har også mulighed for løbende at holde kunderne orienteret om tidsforbruget på en given opgave. Er der tale om en virksomhed der udbyder konsulentopgaver, juridisk bistand eller lignende hvor kunder faktureres på baggrund af en timepris er dette essentielt.

Derudover giver et effektivt tidsregistreringssystem mulighed for hele tiden at procesoptimere i virksomheden. Det bliver muligt at danne et overblik over hvilke opgaver, der giver det bedste overskud, og hvilke medarbejdere der anvender deres tid mest effektivt.

Online tidsregistreringssystemer er enkle at bruge

Som gennemgangen har vist, er der mange gode argumenter for at anskaffe et tidsregistreringssystem. Den gode nyhed er, at virksomheder faktisk ikke behøver at anskaffe sig et helt IT-system i traditionel forstand, hvor der skal installeres software. Langt de fleste tidsregistreringssystemer, man kan købe i dag, er nemlig webbasserede og meget enkle at anvende. Derfor behøver du faktisk kun at have adgang til en webbrowser for at anvende systemerne. Det bliver ganske enkelt ikke lettere!

Skriv et svar