Det er allerede ved at være nogle måneder siden, at en af de mest populære handelsdage i Danmark løb af stablen. Vi taler naturligvis om Black Friday, der er kendt for at være en dag med masser af gode tilbud og mange danskere, der lystigt køber alt lige fra tøj til elektronik.
Mange forventede, at Black Friday i Danmark ville fortsætte med at slå alle rekorder, og derfor blive den største handelsdag nogensinde i Danmark.
Dog var dette ikke helt tilfældet. Black Friday i 2018 endte nemlig med kun at blive den 5. største handelsdag i Danmark slået af tidligere år såsom 2015, 2016 og 2017 samt julehandlen i 2017, hvor danskerne samlet set handlede for endnu mere.
Hvis du er interesseret i at vide mere om Black Friday, vide hvordan du undgår at blive snydt samt finde gode råd til, hvordan du gør den bedste handel på Black Friday, så kan du læse den store Black Friday guide hos Forbrugsguiden.dk.
Black Friday omsatte ikke for lige så meget som tidligere år
Selvom de fleste eksperter troede, at Black Friday i 2018 ville ende med at tage førstepladsen som den mest sælgende handelsdag i Danmark, så tog de altså fejl. Black Friday løb af stablen den 23. november 2018 og endte med en samlet omsætning på 1,94 milliarder kroner.
Dette er noget af en forskel, hvis man ser på omsætningen fra 2017, da danskerne her købte for i alt 2,12 milliarder kroner.
Det betyder, at omsætningen på Black Friday for første gang i flere år er faldet, hvilket ifølge mange butikker og eksperter er meget opsigtsvækkende.
Dog mener flere eksperter ikke, at danskernes forbrug er faldet, da den faldende omsætning blot er et tegn på, at der handles mere i løbet af hele ugen op til Black Friday.
Danskernes køb på Black Friday er flyttet over på internettet
Ifølge ehandel.dk udgjorde nethandlen 13,6 procent ud af det samlede dankortforbrug på Black Friday i 2017. Dette tal er sidenhen steget, da nethandlen udgjorde 16,8 procent i 2018 på Black Friday.
I en pressemeddelelse fra Dansk Erhverv forklarer Tine Marie Andersen, hvorfor danskerne blandt andet er begyndt at handle mere via internettet: ”Mange danske butikker er gode til at imødekomme forbrugernes ønsker både online og offline. Derfor foregår Black Friday både i butikken og på webshoppen – hovedparten af Black Friday-omsætningen ender dog stadig i de fysiske butikker.”
Hermed betyder det, at hver sjette dansker har brugt dankortet på en webshop ved sidste års Black Friday.
MobilePay oplevede en stor vækst på Black Friday
Udover et større forbrug på internettet på Black Friday, så havde MobilePay også en stor succes. MobilePay oplevede nemlig en fordobling af deres samlede omsætning på webshops i forhold til 2017.
Der blev i alt gennemført 315.000 online transaktioner via MobilePay på selve dagen svarende til cirka 228 millioner kroner.
Da Black Friday sluttede, var MobilePay den næststørste betalingsmetode i Danmark – kun slået af dankortet – og hermed den største på de mobile platforme.
Fysiske butikker og shoppecentre er stadigt populære hos danskerne
Selvom den online handel har vundet mere indpas hos danskerne fra år til år på Black Friday, så er det stadigt de fysiske butikker, der oplever den største omsætning.
Da den online handels samlede omsætning udgjorde 16,8 procent, betyder det, at der er 83,2 procent tilbage til de fysiske butikker.
Desuden viser tal fra sidste års Black Friday, at især shoppecentre har oplevet en vækst, når det kommer til antallet af besøgende. I forhold til 2017 var der en vækst på 5 procent i antallet af mennesker i centrene på Black Friday.