Arkiver

Sponsoreret indhold

Invitér entréen indenfor

Gør din entré til en oase

Entréen er for mange et ”ligegyldigt” rum i hjemmet. Men med brug af smukke træhylder kan du formå at få den gjort både funktionel og smuk.

Langt de fleste af os, har nok en god idé om hvordan vi gerne vil have vores stue til at se ud. Vi har også gode idéer til soveværelset og badeværelset. Men når det kommer til entréen, er der mange der ikke giver rummet den opmærksomhed det fortjener.

Vi sætter en billig kommode, måske en måtte til de våde vintersko – og så et par billige knager til vores jakker. Det er en skam, for det kan sagtens gøres mere elegant.

For mig er entréen det vigtigste rum i mit hjem. Det er min entre der byder mig velkommen hjem, efter en hård og lang arbejdsdag. Den er min første velkomst, og min sidste afsked. Derfor skal den være i orden. Når jeg går igennem min entre, vil jeg have den bedst mulige oplevelse.

Noget af det vigtigste for mig, har været at sikre at den passer til mit behov. Derfor er der plads til min taske, mine nøgler, og et par billeder af min familie. Jeg har samtidig sat en hylde op, med beslag der kan holde til at jeg bruger den som bænk. Det gør det meget lettere for mig at gøre mig klar om morgenen, når jeg er godt pakket op med tasker og jakker. Det er også en god hjælper når jeg kommer hjem med hænderne fulde af indkøbsposer, så jeg ikke skal hive dem op fra gulvet. Kort fortalt, så er den skræddersyet til mig.

Hvis du mangler inspiration til at indrette din entre, så overvej hvilket behov du har. Hvad bruger du den til? Sætter du din arbejdstaske der når du har fri? Sidder du ned for at hjælpe børnene i flyverdragterne? Indret din entré så den passer til det du har brug for. En smuk og enkel daybed kan give et eksklusivt og funktionelt touch hvis du har plads. Hvis ikke, så er der masser af mindre opbevaringsmøbler der også kan bruges. Med flotte hylder kan du få plads til alle dine ting, og slippe for rodet samtidig.

Du kan opnå en lækker entre for relativt beskedne beløb. Du kommer langt med en god hylde og lidt siddeplads, og resten kan klares med små dekorative ting som eksempelvis bloklys og et par flotte dekorative bøger. Du kan også overveje at male én af væggene i en anden farve – eksempelvis en lækker mintgrøn eller andre pastelfarver. Det giver et godt look i rummet, uden at virke overvældende. Det er en flot detalje, der viser at der er gjort noget af rummet – uden at optage plads.

Hvis du gerne vil forny din entre kan du med fordel udnytte højden i rummet. Typisk er pladsen relativt trang, og der skal være plads til en del. Sørg for at skabe så meget plads som muligt, ved at frigøre gulvet og bruge væggene i stedet. Husk også på at sæsonerne skifter. Så selvom du måske har plads nok til dine lette sommerjakker, skal der også være plads til store dynjakker, huer og halstørklæder når vi kommer til de koldere tider.