Arkiver

Sponsoreret indhold

Hvordan kan du få råd til din ferie?

Vil du gerne rejse mere end du gør? Der findes mange måder at få råd til endnu flere rejser, end du allerede tager på. Måske ønsker du absolut ikke at gå på kompromis med noget, når du er ude og rejse. Det kan også godt være, at du er villig til at ofte nogle lidt mindre ting for, at få råd til et par ekstra dage i feriens tegn om året.

Valg af transportmiddel

Tænker du meget over dit valg af fly og transport, når du booker ferie?

Hvis du blot skal et smut til Berlin eller Amsterdam, så er der tit mulighed for et par billige bus eller tog billetter. På den måde så sparer du også klimaet for lidt C02 udledning.

Der kan være mange penge at spare i din ferie, hvis du bruger lidt tid på at booke dit fly. Det kan f.eks. være billigere, hvis du booker et stykke tid i forvejen, eller hvis du vælger at rejse med kabbinekuffert.

Skal du bare på en lille storbyferie, så er det nemmest at spare nogle penge ved brug af håndbagage. Kuffert er på de billige flyrejser tit en stor udgift, og det er den måde hvorpå, at flyselskaberne virkelig kan tjene nogle penge.

Hvis du skal på en længere rejse, så kan det ofte godt betale sig at tage nogle mellemlandinger. Dette koster også ekstra tid, og er derfor ikke hensigtsmæssigt, hvis din ferie i forvejen er til den korte side.

På samme måde kan der være mange penge at spare ved at tage et lidt senere fly på udrejsen og et tidligere fly på hjemrejsen. Her skal du bare gøre op med dig selv, om det så betyder, at du skal direkte ned og sove. Det kan ikke altid betale sig i forhold til prisen på en ekstra overnatning på hotellet medmindre, at der er mange penge at spare på flyet.

Valg af overnatning

AirBnB, hotels, hotel, vandrehjem. Mulighederne er mange.

Der er mange penge at spare, hvis man er villig til at gå på kompromis med lokationen, stjernerne på hotellet og faciliteterne.

Tænk realistisk. Hvor meget kommer du egentligt til at opholde dig på dit hotelværelse? Hvis I har en enkelt overnatning, så er mit bud: ikke særlig meget. Så medmindre at I har en vigtig kæresteferie, og skal fejre et eller andet stort her og nu, så kan I godt droppe hotellet med spa midt i centrum.

De resterende poster

Transporten til og fra destinationen og overnatningen kan man ikke gå vanvittig meget på kompromis med. Det er ting, som man skal have på den ene eller den anden måde, og som man også ønsker en rimelig sikkerhed på.

Hører du til en af dem, som tænker, at en rigtig ferie altså foregår på første klasse med ekstra benplads og på 5-stjernede hoteller, så skal du have lov til det. Det betyder enten at du tjener mange penge, rejser sjældnere eller må ty til andre midler. Man kan låne nogle penge eller gå til en pantelåner for at få nogle penge her og nu til sin ferie.

Har du mod på en ferie, som ikke nødvendigvis virker til at være på første klasse, så er der et par ekstra tip at hente her.

I kan spare metrokortet og gå stort set alle steder hen. På storbyferier er det den absolut bedste måde at opleve byen på. Du kan hurtigt se noget nyt eller opleve ukendte (for dig) skatte ved at fare lidt vildt i byen.

I kan også spare penge på maden, hvis I dropper den overdådige morgenmad på hotellet, og i stedet snupper en yoghurt og en croissant to go. En hyggelig picnic i parken kan også være en god måde at spare nogle penge på f.eks. frokosten.