Leasing har for længst vundet indpas som finansieringstype, hvad angår brugte biler. Faktisk er det blot at omtale leasing som én ting at forsimple virkeligheden lidt for meget. For der er flere typer leasing, der adskiller sig fra hinanden ved, om du blot leaser for at kunne køre i en bil i en periode (operationel leasing), om du har tænkt dig at købe eller finde en køber til bilen efter leasingperioden (finansiel leasing), eller om du leaser nye og brugte biler til job og privat.
Hvad er leasing overordnet set?
Hvad er leasing – helt præcist? Leasing er et alternativ til at købe kontant, fx når du køber ny bil. Har du ikke pengene på bankkontoen, og ønsker du ikke at optage billån, vil leasing være den rette løsning for dig. For du underskriver en leasingkontrakt med bilforhandleren og får så stillet den nye bil til din rådighed. Over kontraktens periode på typisk 1 til 3 år betaler du af på bilen, og hvad der herefter sker afhænger af, hvilken type leasing du endte med at vælge.
Hvorfor vælge finansiel leasing af brugte biler?
Finansiel leasing er en løsning, hvor du ved leasingkontraktens udløb enten skal købe eller finde en køber til bilen. Bilen skal her sælges til nedskrevet restværdi, altså bilens pris uden afgift ved leasingkontraktens begyndelse minus det, bilen formodes at ville miste i værdi over kontraktens forløb. Den konkrete restværdi bestemmes ved indgåelsen af leasingkontrakten.
Hvad er alternative leasingløsninger?
Ønsker du ikke at skulle stå med indfrielse af bilen selv, kan du vælge operationel leasing eller splitleasing. Ved førstnævnte leverer du bilen tilbage, og ved sidstnævnte kan du bruge bilen til både erhverv og privat, hvor leasingudgiften bliver fordelt på virksomhed og privat bruger.
Bilforhandlere med leasingløsninger findes overalt, hvad end vi taler Herning eller hovedstad.